Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
609
Ottars Beretning.
ogsaa lsb der en stor Havbugt md - hvilken af Telene, vidste han ej — ’).
Han stjlede derfra sydefter langs Landet, faa langt som han kunde komme i
fem Tåge. Ta laa der en stor Aa op i Landet. De styrede op i Aaen,
fordi de ej turde sejle videre af Frygt for Ufred, eftersom Landet var gan
ske bebygget paa den anden Side af Aaen Tette var det fsrste bebyg
gede Land han traf, siden han forlod sit eget Hjem; overalt havde han til
Styrbord hast übeboet Land, med Undtagelse af, at der vare enkelte Fiskere,
Fuglefangere og Jagerei det var altsammen Finner. Men til Vagbord
havde han stedse haft det aabne Hav. Bjarmerne havde bebygget deres
Land godt, men did torde han og hans Mamd ej komme. Terfinnernes
Land derimod var ode, undtagen hvor Jagere, Fiskere og Fuglefangere
havde Tilhold Bjarmerne berettede mangt og meget, saavel om deres
eget Land, som om de tilgrandsende, men han vidste ikke hvad sandt der
var deri, fordi han ej selv havde seet det ; det forekom ham, som om Fin
nerne og Bjarmerne talte omtrent ett og samme Sprog. Hans fornemste
Hensigt med at drage didhen var, foruden at underssge Landet, ogsaa at
fange Hvalrosse, thi disse Dyr have meget adelt Veen i deres Tander (af
hvilke de ogsaa bragte Kongen nogle og deres Hud er meget tjenlig til
Skibsreb. Denne Hval er mrget mindre end andre Hvaler, nemlig ikke
langere end syv Alen lang. I hans eget Land er derimod den bedste Hval
fangst; der gives Hvaler af 48 Alens, og de storste af 50 Alens Lcengde.
Af dem kunde han selv sjette drcrbe 60 i to Dage. Han var meget rig paa
det Slags EjendomlM’, hvori de Folks Nigdom bestaar, nemlig de vilde Tyr,
som kaldes Nener. Ta han drog til Kongen ejede han sex hundrede
tamme ukjsbte Neensdyr, af hvilke der var sex Lokke-Rener; saadanne ere
meget dyre blandt Finnerne, fordi man ved deres Hjelp fanger de vilde
Rener. Han var en af de forste Mamd der i Landet, men ejrde dog ikke
mere end 20 Kser, 20 Faar og 20 Sviin ; det lidet, han plojede, plsjede
han med Heste. De dervarende Indbyggeres swrste Hrrlighed er den Af
gift, Finnerne betale dem, den bestaar af Dyrcfelde, Fuglefjedre, Hvalsbeen.
og Skibsreb forarbejdede af Hvals- eller Salshud °). Enhver betaler ester
sin Stand ; den fornemste har at betale 15 Maardstind, fem Reenshu
1) Denne Gang kom han ind i en virkelig Havbugt, nemlig det hvide Hav.
2) Denne Aa var Vinaa eller Dvina, og det Folk, der saa vel havde bebygget
den anden Side af Aacn, var Bjarmerne, der strar efter omtales.
2) Terfinnerne vare Finnerne strar vestenfor det hvide Hav. Disse Finner kaldes
tildeels endnu jaaledes, nemlig Terskoj Leporie d. e. de terske Finner.
4) Dette er en af Alfred indfiudt Bemerkning, nemlig at de »: Ottar og hans
Folk, bragte ham selv Prsver paa Hvalrostand.
2) D. e. Alfred.
’) Ved Hvalshud forstaaes her Hvalroshud.
Munch. Tet itcifle $•!& Historie, /. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
