Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodbrok og Ella. < .
som^stulde kunne bevare ham mod Hug og Stik. Da han kom til England,
led han Skibbrud paa Northumberlands Kyst, men kom dog i Land med
alle sine Mcrnd, fem eller sex hundrede i Tallet. Den Konge, som regjerede
der, hed Ella; han hadde vcrntet Nagnars Veftg. og sat Folk til at passe
paa, naar han kom, for strar at melde det. Da han nu fik vide, at en
fiendtlig Skare var kommen, samlede han en stor Herr og drog ham imode.
Ella gav sine Mcend den Befaling, at de, hvis de sejrede, og det viste sig,
at dette virkelig var Ragnar, ikke skulde drcrbe ham, men kun tåge ham til
Fange, da hans Ssnnrr ellers vilde hevne hans Dsd. Ester en langvarig
og heftig Kamp, i hvilken Ragnar gik igjennem Ellas Fylkinger og hug ned
til Hojre og Vestre, uden selv at blive saaret, maatte dog tilsidst alle hans
Mcend bide i Grcesset, og han selv blev fangen. Man spurgte ham om
hans Navn, men han taug. Da bod Ella, at han skulde kastes ien Or
megaard og sidde der. indtil han tilstod hvo han var; og hvis det da viste
sig, at han var Ragnar selv, skulde man tåge ham ud saa hurtigt som mu
ligt. Det stede, men han sad lcrnge, uden at Ormene vildc bide ham. Da
lod Ella Panserskjorten tåge af ham, og strar hang Ormene ved ham paa
alle Kanter. Ragnar sagde da: «grynte vilde Grisene, om de vidste, hvad
den gamle lider". Han kvad tillige en Vise, hvori han sagde, at han havde
holdt 51 berømmelige Slag, men aldrig tcrnkt at Onne skulde blive hans
Bane. Da skjsnnede Ella, at dette var Ragnar selv, men for silde. Rag
nar lod sit Liv med stort Mod. Ella vovede ikke andet, end at sende Bud
til Ragnars Ssnner, der imidlertid vare komne hjem, og melde dem
Faderens Ded. Han valgte dertil en af sine klogeste og tappreste Mcrnd,
og sendte ham afsted paa et vel rustet Skib. Da denne Mand kom med sit
Fslge til Borgen, hvor Ragnars Sonner opholdt sig. gik de ind i Hallen,
hvor der var Gjestebud. Ivar, der blot havde Brusk istedetfor Veen i sit
Legeme, og derfor ej kunde aaa, laa i Hojscrdet, Sigurd Orm i Oje og
Hvitserk spillede Bretspil, Bjsrn skjeftede et Spyd. Sendebudet fremsorte
sit Mrende, og meldte Ragnars Dsd, medens hans Ssnner opmerksomt
horte til, og Ivar spurgte ham nojagtigt ud om alle Enkeltheder. Da han
endte sin Beretning, havde Bjsrn trykket saa haardt paa Spydskaftet, at man
kunde ste Spor af hans Haand ; han rystede Spydet, og det gik i to Styk
ker. Hvitftrk krystede den Vrikke, han holdt, saa fast, at Blodet sprang
frem under hans Negle. Sigurd, der holdt en Kniv i Haanden, hvormed
han pudsede sin Negl, vidste ikke af, fsrend Kniven stod lige ind til Benet;
saa aldeles havde deres Sind vceret optaget med at lytte til hvad Budet meldte.
Ivar fkiftede Farve, var snart rod, snart blaableg, snart hvid, og ganske li
gesom opsvulmet i sit Ansigt. Hvitstrk foreslog, at man strar skulde drcebe
Ellas Sendebud. Ivar derimod sagde, at de skulde faa fare bort i Fred,
og derved blev det. Ved deres Hjemkomst sagde Ella. at enten maatte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
