Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Vikingetog.
frygte for Ivar, eller for Ingen. Han lod holde omhyggelig Vagt over
det hele Nige, at ingen Herr skulde komme uvcrntet over ham.
Ragnars Sonner, med Undtagelse af Ivar, talte nu om at tåge Hevn;
Ivar derimod sagde, at deres Fader havde angrebet Ella udcn at vcrrefor
ncrrmct af ham, og at han derfor vilde lade sig nsje med Pengeboder for
sin Deel. Dette fandt de svrige Vrsdre at verre en uvcrrdig Tale, og sagde,
at de tvcrtimod vilde «druste ethvert ssdygtigt Skik i hele Danmark, for
at hevne deres Faders Dod, saaledes som det anstod Krigere lig dem.
Ivar svarede, at han vilde sidde ester med de Skibe, han havde at raade
over. Den Herr, de fik samlet, var derfor mindre end de havde tcenkt. Dog
sejlede de afsted. Ivar fulgte dem alligevel sidenefter med et eneste Skib.
De kom til England, og kcrmftede med Ella, men da denne havde stor Over
magt, bleve de slagne. Imidlertid var Ivar ogsaa kommen, uden dog at
have deeltaget i Slaget. Han sagde nu, at han vilde forssge med det Gode,
om han kunde faa Ella til at give ham nogen Bod. Hvitserk svarede i de
Svriges Navn, at Ivar i saa Fald fik handle paa sin.eg.en Haand, da de
ikke vilde befatte sig dermed. Ivar sagde, at de ogsaa gjorde bedst i, at
overlade ham til sig selv ; han bad dem drage hjem, og raade for det Nige,
de hidtil havde behersket i Fcrllesskab; de skulde kun sende ham det Lsssre,
han fordrede. Dermed skiltes de ad. Ivar drog til Ella, bsd Forlig, og
spurgte, om han ej vilde unde ham en liden Bod. Ella meente, at han ej
var at tro. Ivar sagde, at hans Fordring ej var stor ; fik han den opfyldt,
vilde han tilsvcrrge Ella, at han aldrig skulde vcere imod ham. Paa Kon
gens Svsrgsmaal, hvad han fordrede, svarede han kun:, saa stort et Stykke
Land, som en Orehud rcekker over. Ella tilstod ham det, og Ivar svor, at
han cj skulde stride imod ham, eller oplcrgge Naad, ham til Meen. Ivar
lod nu en Tyrehud udblsde, sircrkke og skcrre i tynde Strimler, dermed om
gav han en saa stor Strcrkning Land, at han faa dette kunde opfore en
sterk Borg, nemlig Gork^). Ved sin Gavmildhed vandt han en heelMcrngde
Hovdinger, og Ella betragtede ham som en afLandels bedste Stotter. Da han
endelig troede sin Magt fuldkommen befcrslet, sendte han Bud til sine Vrodre,
at de skulde udbyde Leding og komme til England. De gjorde saa. Ella
opbod ogsaa en Herr, men hans Tilhcrngere indfandt sig ikke. Ivar, der
den hele Tid lod som om han holdt mrd Ella, tilbod sig at drage til sine
Brodre og overtale dem til at stutte Forlig, sidm han do^ ikke kunde kcrmpe
imod dem. Men istedetfor at stemme dem til Forlig, eggede han dem end
mere til Strid, og Enden blcv, at det kom til et Slag, hvori Ella blev
’) Saaledes Hr. Hauk Erlendsssn i Ragnars Ssnners Historie Cap. 3, ligeledes
ncevnes York (barvik) udtrykkelig i det fer omtalte Vers af Sighvat. I Rag-.
nars Saga Cap. A) noevnes derimod London. Men her siges det heller ikke
udtrykkeligt, at Ella herflede i Northumberland. I denne Beretning gjenkjende
vi forresten det allerede fra Di do bekjendte og oftere anvendte Sagnmotiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
