Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 Vikingetog.
og Alfred stod selv Fadder til ham, beholdt ham hos sig i 42 Dage, og
gav ham og hans Mcrnd mange Gaver’). De droge derpaa fsrst til Ci
rencester, og siden til W-Angeln, som de drette mellem sig^). Halfdan
havde allerede tidligere deelt Northumberland mellem sine Mcrnd, saaledes,
heder det, at Northumbrerne siden bleve deres Plojere og Agerdyrkere, med
andre Ord, deres Lejlcendinger, maaskee endog Livegne. Hans afsindige
Grumhrd bragte siden (882) hans egne Krigere til at forjage ham
Af Beretningerne om disse Begivenheder synes det at fremgaa, at Da
nernes Hovedanforere vare Gudrum og Halfdan, maaskee ogsaa den ved
Wscesdun faldne Berse, men at de ovrige, endog Ingvar eller Ivar, og
Übbe kun vare Jarler, og, som man maa formode, hines Undergivne, om end
Afhcrngighedsforholdet ikke var synderlig sterkt^). Det Sagn, der ncevnte
Gudrum (Ootirinus) som de Daners Konge, der tog sig af Ingvar og
Übbe, har saaledes paa en vis Maade Net; kun indfandt Gudrum sig i egen
Person, og lod det ikke blive ved, alene at give dem Hjelpetropper. Det er
dog ikke usandsynligt, at han forst har sendt dem assted, og siden ester har
indfundet sig selv. Gudrum kaldes af enkelte sildigere Forfattere Gurmund
og forverles stundom eller gjeres til eet med den forhen omtalte, uhistori
ske Hasting i Frankrige, neppe af nogen anden Grund, end fordi Gudrums
i Daaom antagne Navn Wdhelstan undertiden skrives Navnet
Gudrum er forresten neppe andet end den angelsariske Form for Gudhurm
eller Gorm. Det er derfor i sig selv ikke usandsynligt, at han enten er den
samme Gorm, der i flere danske Kongercekker kaldes Gorm den angelske, eller
maaskee, naar Alt kommer til Alt, ingen anden end den forhen omtalte Gorm
den gamle, Hardeknuts Ssn,som i sin Ungdom, fsrend han endnu havde erhver
vet Magten i Danmark, kan have forsegt sin Lykke i England. Vel heder det
!) ciirnn. 8»x. S.’ 357, 362. Asser S. 482. 2Edyelweard, S. 515, 517.
2) ciiron. 8»x. S. 356.
Simeon af Durham, om den durhamste Kirke, hos Twysden, S. 21. St.
Cuthberhts Historie hos Twysden, S. 70. Hoveden (Savile S. 239) og Simeon
selv i sin eng. Historie (S. 68!) lader Halfdan urigtigviis falde ved Cynwit.
Otn-nn. 3»x. omtaler ej hans Dsd. Det ncevner en Halfdan, der dsde 911,
men dette maa verre en yngre Halfdan.
") Übbe udgiues, som ovenfor (S. 368) anfsrt, hos Saro for en uegte Ssn af
Ragnar. Werkeligt. nok, gives der enkelte engelske Forfattere, som kalde Übbe
Frisernes Hovding, f. Ex. Forfatteren af St. Cuthberhts Historie, Twysden S.
70. Übbe er virkelig et frisisk Navn, idetmindste forekommer allerede blandt
Braavallaslagets Kcemper en Übbe den Friser. Dette er vel Grunden, hvor-
for Simeon af Durham i sin Kirkehistorie (S. 14) siger at Vikingeskaren, der
ankom 866, foruden af Daner ogsaa bestod af Friser.
’) F Er. Ingulf, (Savile S. 869). Willjam af Malmesbury S. 23. Se ovenfor
S. 429, 430.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
