Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Gorm eller Gudrum.
i de angliste Beretninger, at Gudrum dode i Aaret 890^); men denne Me
ning kan maaskee vcere opkommen derved, at Gorm i dette Aar har -forladt
England, og er forsvundm af den engelske Historie^; thi Gorm ftemtraadte,
som det nedenfor skal vises, ikke i Danmark forend efter Aaret 890 °). At
i det mindste en af den danske Konge Hardeknuts Ssnner har vcrret med
paa dette Tog, viser den af flere Forfattere meddeelte Beretning, at Da
nerne i Northumberland efter Halfdans Deo eller Forjagrlse valgte Gud’
rod (6uSr66), en Ssn af Hardeknut, til deres Konge, hvilken Gudrod tid
ligere af dem selv var bleven solgt som Trcel til en Enke i Whittingham^)-
En Forfatter siger endog ligefrem, at Hardeknuts Sonner havde solgt ham
Uagtet denne sidste Beretning just ikke er at lide paa, er det dog i og for
sig’ ikke usandsynligt, at Gorm, Hardeknuts Ssn, paa en saadan Maade har
ssgt at skaffe sig af med en Broder og Medbejler. Ta Navnet Gorm slet
ikke horer til de almindrlige eller meget hyppigt forekommende, skal der me
get til at antage, at der paa een og samme Tid skulde have vcrret to danske
Konger af dette Navn. af hvilke dm ene virkelig fsrte Krig i England,
dm anden, i det mindste hos nogle Forfattere, bcrrer et Tilnavn, som tyder
hen paa det samme, og havde Sonner, der selv gjorde et Tog til England,
for, som det hed, at gjore deres Arvcret gjeldende °). Her bliver det saa-
’) Onron, 8l»x. S. 362. 2Edhelweard S. 517.
2) Om Halfdan heder det hos Simeon af Durham at han dsde (Twysden S. 21),
men i St. Cuthberhts Historie, at han kun blev forjagen, og ikke senere viste sig.
>) Gorm den gamle kaldes ligefrem Gorm den anglifke i Esrom-Annalerne;
Langebeks Ber. rer. 1). p. 231. Hos Saro (S. 468) heder det at Gorm
H.nFlicu3 forst blev Konge i England, og siden drog til Danmark, hvor han
blev Konge, medens han mistede England. Saro giver ham Ssnnen Harald,
hvilket endnu mere gjor det sandsynligt, at han er den samme som Garm
den gamle. Vistnok lader Saro denne som en fra Gorm Angler forskjellig
Person folge efter Harald, men det er hans Viis at gjore stcre Personer af
een. At der hos enkelte danske Annalister virkelig maa have vcrret en Fore-
stilling om den saakaldte Gorm engelskes og Gudrums Identitet, synes at kunne
sluttes deraf, at Ryklosters Annaler, der forresten folge Saro i at lade Gorm
angelske have Sonnen Harald og denne igjen Efterfslgeren Gorm den gamle,
udtrykkeligen sige, at han blev dsbt i England. Langebek Ber. rer. van. I.
p. 158.
>) Simeon af Durham, hos Twysden S. 21, 22. Ann. kist. Iliit. p. 683.
Cuthberts Historie sammesteds S. 70. Matthcrus af Westminster S. 171. Ho-
veden, hos Savile S. 240.
’) Wallingford, hos Gale, S. 529, jfr. 533, Denne Fortcrlling er rigtignok
meget upaalidelig. Men Beretningen om Gudrsds Ophojelse er sikkert gam-
mel, da den er knyttet til Legenderne om St. Cuthberht. Det stal n.emlig
vcere denne Helgen, der paa en overnaturlig Maade gav Danerne et Vink om
at de skulde tåge ham til Konge.
«) Nemlig Knut Dana-Aast og Harald Blaatand, om hvilke baade Saro (p. 171)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
