Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
Nordboerne i England.
ford), der som etslags Groendsefcestninger dannede en Forening for fig selv
og siden endog havde en egen Rettergang og fcelles borgerlige Indretninger.
Den fornemste By i hele den danske Deel var dog det celdgamle Nolor^ic,
Morvik eller York, der allerede lcrnge havde vceret de northumbriske Kon
gers Hovedscrde, og nu ogsaa blev de danskes. Tet forstod sig af sig selv,
og siges derhos udtrykkeligt ’), at Gudrum, forn Skik og Brug var i stige
Tilfcelde^), erkjendte Alfred som sin Lensherre. Vistnok havde Lensforhol
det i sig selv lidet eller intet at betyde, men det kunde dog i Kong Alfteds
og Anglernes Ojne gjøre en Afstaaelse mere rimelig, der ellers maatte have
forekommet dem umulig; ja det gjorde Alfred endog, i det mindste af
Navn. til hele Englands Overherre, medens han hidtil kun var Herre over
Wesser. Men Afstaaelsen havde den gode Felge, at ben i det mindste for
en Tid skaffede England Ro. Thi Danerne ansaa sig nu som hjemme i
Landet; det laa i deres egen Interesse at forsvare det mod fremmede An
greb, og efter^aanben fik de ©mag paa Fredens Sysler og den stsrre Aands
dannelse, som herskede blandt Anglerne. Det vårede heller ikke lqmge, fer
end de i denne Henseende kunde maale sig med dem, og vi finde snart endog
fornemme engelske Prcrlater af dansk eller nordisk Herkomst ’). Danerne
forbandt sig ved Giftermaal med Anglerne, og de allerede forhen saa ncrr
bestcegtede Folk maatte derved efterhaanden end mere smelte sammen. Men
imidlertid havde den nordiske Nationalitet staaet Rodder, og dens Spor ere
endnu den Dag idag ikke forsvundne. Om det danske Sprogs Udbredelse
Cibne.enbnu en SOlængbe ©tebénatwe, fornemmelig i Ostangeln, Northum
berland og de tilgrcendsende Landskaber. Allerede de oelbre engelske Skri
benter vide at fortcrlle, hvorledes flere engelske Stceder fik andre Navne af
Nordboerne, f. Ex. Nordweordig, der blev kaldet Deoraby (det ovennevnte
Derby 4), Streonesheal, der kaldtes Hvitaby; og i vore Kongesagaer siges
det übtrpffeligt, at, efter at Sobbrofé=<sønnerne |at>be tnbtaget STortøumOerlanb,
Var bet meest bebygget med Nordmamd; at, efter at hine havde tabt Herre
bømmet, herjede Daner og Nordmamd ofte der, og at mange Stedsnavne
vare norske, f. Ex. Grimsby, Haugsfljots), o. s. v.«). Naar ber her
!) Willjam af Malmesbury hos Savile, S. 43.
’) Paa samme Maade fik Gange-Rolf Normandie. Den franske Konge havde
naturligviis i Virkeligheden intet Herredsmme over ham.
2) Se herom isoer Worsaae: Minder om de Danske og Nordmoendene i England,
Skotland og Irland, § 12, S. 168 fig.
>) A3dhelw?ard S. 513.
2) Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 3.
’) De fleste nordiske Stedsnavne i England kan man kjende paa deres Endelser.
Blandt de meest charakteristiffe af disse er bf, det danske b^r, oldnorsk buer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
