Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vikingetog.
meest tales om Nordmsnd, da maa det verre fordi Sagaen selv er en norsk
Kongesaga, og det desuden altid maa formodes, at en Mcengde Nordmcend
have deeltaget i Toget ’), saa meget mere som Nationalforskjellen mellem
Nordmcrndene og de saakaldte Daner, der gjorde disse Vikingetog til Eng
land, endnu ikke kan have vceret synderlig paafaldende. At denne — man
kunde kalde det — Indpodning af friske nordgermaniske Krcefter, i det Hele
taget, trods de Odelceggelser, der i Vegyndelsen ledsagede den, var gavnlig
for England, og tjente til at stette Liv i dets Folk, der allerede kun alt for
meget stod Fare for at blive umyndiggjort af en herskesyg Gejstlighed, kan
ikke betvivles. Og den Lyst og Dygtighed til Sevcrsenet og alle dermed
forbundne Bedrifter, der i de fslgende Tider stedst har udmerket den engel
ske Nation, maa fornemmelig have sin Oprindelse fra den nordiske Dccl af
Befolkningen, eller fra de djerve Vikingers Efterkommere. Thi der meldes
intet om, at Anglerne, lige saa lidt som Syd- og Mellem.Germanerne over
hoved, dreve nogen sterk Skibsfart eller havde nogen ivrig Kjcrrlighed for
Ssvwsenet. Denne var, som vi allerede tidligere have yttret, sceregen for
den nordlige Hovedafdeling af den store germaniske Stamme.
32. Nordmcrndcncs Tog til Frankrige. Gange-Rolf.
Medens Danerne satte sig fast i England, og ovrettede et Nige der,
forberededes ogsaa i Frankrige, ved Nordmcrndenes fornyede Angreb, Opret
telsen af det norske Lensrige eller Herredsmme, hvis tappre og ridderlige
Herrer, uagtet de tilsyneladende antoge fransk Nationalitet, dog, fremdeles
Nordmcrno baade i Navn og Sind, vare bestemte til at gribe saa mcegtigt
md, ej alene i Frankriges og Englands, men i hele Europas Historie. Frank
rige var, som vi ovenfor have seet, i en Ncrkke af Aar blevet forskaanet for
Da Formen byr er egen fot de Egne i Norden, hvor den gautisk-gotiske Kul-
tur var fcrf>erf?eribe, bær derimod hvor den «blandede Norrsnastamme havde
sit Tilhold, kan man beraf stutte sig til ben danske Nationalitets Overvegt
blandt Englands nordiske Beboere; ti>\ den norske Form bæ vilde i engelsk
vcrre gaaet over til bé. 2Cf andre nordiske Navnformer kunne ncrvnes — force
(o: fors, Fos), — dale (dalr), — haugh (- haugr) — tkwaito (bveit, 2Cf=
deling), o. fl. (fe SBotfaae, 1. c. S. 102); af disse findes be fleste i Yorkshire
Sancaf()ire, gtncolnf{)tce, 2Beftmorelanbff)ire og Sumbedanbftjtre. 23eb enkelte
Endelser, som — thorpe (borp) er det usikkert, om man kan regne dem for
udelukkende nordiske, da be ligesaa gjerne kunne have vceret oprindelig angliske;
Endelsen dorf er f. Er. endnu meget hyppig i Nordtydstland.
’) Simeon af Durham navner saaledes Nordmand (Nal-re^ni) som deeltagende
deri og cnron. 8»x. kalder ved 890 Gudrum se NorKei-n» c^ninss d. e. Nord-
mcendenes Konge. Den ovenfor ncrvnte Endelse — li»uFk, der kun forekom-
mer i Durhamshire, synes mere norsk end dansk, eftersom den danske Form
neppe vilde have vedligeholdt Diphthongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
