Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Vikingetog.
dene havde deres Skibe, og Frygten for at tabe disse bragte Nordmamdene
til at byde Kong Karl en stor Pengesum, for at faa Tillatelse til at drage
bort. Tette var den forste Gang, at Nordmamdene selv tilbode at betale
Penge istedet for at udvresseVenge af Frankrrne. Den prngegridske Karl tog
imod Tilbudet, og lod Nord.nssndene flippe ud, imod det Lsfte, at de skulde
forlade hans Rige; de forpligtede sig til ikke at blive lcrnger end Vinteren over
paa Loire-Oen, for at kjobslaa medlndbyggerne; de, som da ikke enten havde
ladet sig dsbe, eller vilde lade sig dobe, skulde drage bort og ikke mere kom
me igjen (873). Men de holdt ikke Loftet, tvertimod opfsrte de sig, som
det heder, grummere end forhen I det selgende Aar (874) blev Kong
Salomon drcebt af tyende af sine Hertuger, der nu kom i Strid med hin
anden om Regjeringen. Den ene af dem tilkjobte sig Nordmcrndenes Hjelp,
men den anden, der allerede forhen havde vundet Haasteins Agtelse ved sit
uforfcrrdede Mod, flog ham i Ncerheden af Rennes, og anrettede et stort
Blodbad mellem hans Mcrnd^). Nordmcrndene forskandsede sig i en Kirke,
og stav om Natten ned til deres Skibe. Siden herjede de de omlig
gende Egne i lcengere Tid. Paa denne Tid var det ogsaa, at Ha
sting eller Haastein gjorde det sdelceggende Tog til Tours, ved hvilket
St. Martins hellige Levninger, ifslge Sagnet, skulle have reddet Staden, men
som af senere ukritiske Annalister henfsres til 841 °). Den hele Egn mel
lem Cher og Loire herjedes, og^ Haastein skal i hele tre Aar (879—882)
have foruroliget Landet. Indbyggerne i Tours bragte for Sikkerheds Skyld
deres Helgrns Relikvier til Auxerre, hvor de forbleve indtil de i Aaret 885
bleve med Magt tagne tilbage, da Biskoppen af Auxerre ikke med det Gode
1) Hincmar, sammesteds S. 496, 497, Regino, S. 585, 586.
2) Regino, S. 586, 587.
’) Se ovenfor S. 427, jvf. S. 430. I Fest» 6ominorum (Du-
chene S. 24) heder det udtrykkeligt, at dette Haasteins (Hvastens) Tog fore-
gik efter Karl den skaldedes Dsd, eller under Ludvig den stammendes Re-
gjering, altsaa mellem 877 og 879. Dette stemmer langt bedre med hvad der
af samtidige Annalister, som Forfatteren af Ve6»st!ni og^klun. B»x.,
berettes om Haasteins Levetid, end hine yngre og upaalidelige Efterretninger,
der henfere Haastein eller Hasting til 841 eller 843, og beviisligen tillcrgge ham
Bedrifter, hvori han ej har deeltaget, eller hvis samtidige Berettere i det
mindste ej kjende hans Navn. Fejlen synes at vcere opstaaet deraf, at Rolfs
Ankomst efter et gammelt Sagn (Okron. luronengo hos Duchene S. 25) sat-
tes 15 Aar (tri» lustr») efter Haasteins Herjetog, og da nu Rolfs ferste Ho-
vedtog, som nedenfor stal vises, henfsrtes til 876, medens det snarere er’ at
henfore til 897 eller 898, flyttedes Haasteins Plynoringstog op til Tiden fer
862. Regnes Rolfs Tog derimod 15 Aar efter Udlsbet af hine 3 Aar (879
—882) i hvilke Haastein herjede, faar man netop 897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
