Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
633
de hyppige og sdelceggende Angreb, som i den tidligere Deel af Aarhundre
det havde hjemssgt det. Der kom nemlig, som det synes, ikke- saa mange
nye Hcere til Landet, men de Noidmamd, man havde at bestille med, vare
for det meste kun de, der engang havde sA sig fast ved Hovedfluderne.
Herfra gjorde de vel af og til Udfald rundt om i Landet, mm det er ty
deligt at ste. at deres Antal nu ej kan have varet saa stort, som forhen, da
de hyppigere bleve slagne af de franske Herdinger. Disse Kampe, der af
de stanste Annalister temmelig nsjagtigt omtales, frembyde dog for lidet in
teressante Enkeltheder til at vi her skulde behsve at dvcele ncermere ved dem.
Det er her af storst Interesse at lcegge Merke til de fornemste Hsvdingers Navne.
Af disse ncevnes en Sigfred som Anfsrer for en Hov, der havde sat sig
fast ved Charenton i Nærheden af Paris >), og Hasting eller Haastein 2)
som en af Loire-Nordmannernes Anferere. Dette er den virkelige historiske
Haastein, der nu fsrst fremtrceder, og hvis Vedrifter af yngre, ukritiske
Forfattere ere overfsrte paa en aldre, opdigtet Hasting, om hvis Tilværelse
samtidige Forfattere aldeles ikke vide noget at fortcelle^). Hiin virkelige
Hastings tidligst omtalte Bedrift er et Herjetog, han i Aaret 867 foretog
fra sit Tilhold ved Loiremundingen gjennem Anjou, Poitou og Touraine.
Markgrev Robert og Ramnulf, Hertug af Aquitanien, samlede en overlegen
Hcer, ved hvis Ncermelse han trak sig tilbage, men da de forfulgte ham saa
hidsigt, at han ikke saa nogen Udvej til at kunne flippe fra dem, kastede han
sig med den stsrste Deel af sine Mcrnd ind i en Kirke, og forsvarede sig
her med en saadan Tapperhed, at den fiendtlige Hcer ester at have seet
begge sine Anftrere falde, Robert ved et pludseligt Udfald af Nordmcen
dene, og Ramnulf ved en fr6 et Vindue udskudt Ml, modlss og raad
vild trak sig tilbage, og Nordmcendene i Triumf fortsatte Tilbagetoget til
deres Flaade^). Tet lykkedes dem nogle Aar senere at scrtte sig fast i
Angers, til hvilken sterkt befcrstede Stad de ogsaa bragte deres Kvinder og
Bsrn, for her at have et fast og uindtageligt Tilhold saa godt som i
Hjertet af Frankrige. Den Fare, som derved truede baade Frankrige og
Bretagne, bragte Kong Karl den skåldede og Kong Salomon af Bretagne
til at forene deres Vaaben. De omringede og belejrede Byen, og brugte
flere nye og sindrige Krigsmaskiner, uden dog i lang Tid at kunne udrette
noget. Da begyndte Vriterne at astede Floden Mayenne, hvori Nordman
i) Hincmar af Neims hos Pertz, I. S. 467—470. Det er ellers et Svorgs-
maal, om ikke Carento" her stal betegne Charente, siden det heder at Aqui-
tanerne strede mod Sigfred.
2) Navnet skrives, som ovenfor (S. 427) ncevnt, paa mange forskjellige Maader,
men da cki-nn. 8»x. har Natten, synes Haastein" at vcere den rigtigste.
!e ovenfor S. 429, 430.
l) Hincmar, hos Pertz I. S. 475, jvf. Rcgino, sammesteds S. 578.
Vikinger i Frankrige. Haastein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
