Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 Vikingetog.
tillige, at han fik Landet som Alod ’), med andre Ord, at det ej var et
scrdvanligt Len, men overdroges ham formelig til Ejendom, kun med den
Forpligtelse at forsvare drt og Nigels Grendser paa den Kant mod Frem
medes Angreb: det var et Markgrevfkab. Dette Markgrevskab blev altsaa i
hans egne Mends Ojne hans Odel, som han igjen uddeelte mellem dem i
mindre Dele, forbcholdende sig selv tilstrekkelige Besiddelser eller Ejendoms
gaarde. De langvarige Odrlcrggclser af Landet havde sandsynligviis forjaget
de forrige frankiske Godsbesiddere enten til Vyerne, eller til andre Landska
ber, og den tilbageblevne Befolkning, der ej har kunnet vere betydelig 2),
maa iser have bestaaet af ufrie Lejlendinger eller rettere livegne lorddyr
kere, drr nedstammede fra den eldre gallisk-romaniske Befolkning, og som nu
efter det frankiske Herredsmme kom under det nordmanniske. Lige over for
denne Befolkning maatte Nordmendene danne en hsjere Klasse eller Adel,
og Adskillelsen mellem begge Klasser maatte her vere skarpere og varigere
end i Norge mellem Haulderne og Lrjlendingerne, fordi de hsrte til for
skjellige Folk og i det mindste i Forstningen talte forskjellige Sprog, og fordi
Herrerne i Nordmandie ej, som Haulderne i Norge, boede i aabne Gaarde,
der kun ved deres Stsrrrlse adskilte sig fra Lejlendingernes, men i befestede
Borge, der ragede hsjt op over de Hsriges Hytter, og stedse mindede om
det Krigsforhold, der gjorde dem til Landets Herrer. Og paa dette For
hold, tilligemed Nordmendenes eget nedarvede Frihedssind og LGttestolthed
saavel som overhoved deres Foragt for de udartede og af dem overvundne
Franker, maa det Overmod vere grundet, hvormed den nordmanniske Adel
betragtede sig som en edlere og fornemmere Slcegt end alle de ovrigelnd
byggere af Frankrige og England.
I de norske Kongesagaer kaldes Rolf og hans Efterkommere Jarler,
(kusu-^arlar, ester liusa d. e. Rouen), og dette maa derfor have veret
den Titel, hvormed deres egne Mwnd bencevnte dem, saa- lenge de talte
Norrsnasproget. Ogsaa ide paalldeligste franske Skrifter og i Diplomer
kaldes de scrdvanligviis Oomitss d. e. Grever ; fsrst senere blev Hertugs-
*) Dudo, S. 83. Dedit itaque filiam suam Gislam notnine uxoretn illi Duci,
terramque determinatam in »lu6a et in fun<^o, a llumine LptN uz^ue ad
mare. Og her maa ©übo eller hans Hjemmelsmand SRobiUf vare en vegtig
Autoritet, ba Adkomsten eller Eitelen paa den Tid, han strev, maa have vcrret
ben samme, forn ved 2tfftaaelfen.
’) Det vil nedenfor vises, hvorledes de fleste Landsbyer eller af Landsbyer op-
staaede Staeder i Nordmandie have norske Navne, hvilket tyder paa at de ncrr-
mest stylde Nordmaendenes Borge deres Oprindelse, og at de altsaa ej tidligere
have vceret til.
2) Ordet Greve", eller, som det i Anglist skrives, soarer nemlig i Mid-
delalderens Skrifter aldeles til den latinske Embedstitel Oomes. <!er«s» er
dannet af rok d. e. Tag, og betyder oprindelig: den som sidder under Tag med
En", derncest: Staldbroder, Ledsager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
