Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Nordmannisk Lensvcrsen.
titrert almindelig *)• Hans Mcend, til hvilke han uddeelte Landet -), kaldtes
lni!N08, I)tll0NL3, proeero», alt ester deres Magt og Anseelse; milites
svarer til Hirdm^nd", barones til Lendermcend". De egentlige Forlenin
ger maa oprindelig kun have bestaaet i Landsbyer, det vil sige ©aarbe eller
befcrstrde Herrescedir, om hvilke |>ørige havde bosat sig i Klynger, og
disse ptfrmngn: maa ffrar vccre Wet?ne Besiddernes ©ienborn i den For
stand, som dette Ord toges i- Norge, da Harald Haarfagre selv havde til
egnet sig Odelen, men éønberne dog vedbleve at besidoe Jorden, egentlig
som Len, men dog i Wirkeligheden som Ejendom. Naar det heder, at
Rolf forlenede Enkelte med Steder og stsrre Landskaber, maa man tanke
sig, at han ved Siden af deres Ejendomslen har givet dem Distrikter at
bestyre og dertil scrregne Forleninger for at kunne holde det nodvendige
Antal Tropper, ligesom Harald Haarfagre gav larlerne og Herserne scrr
egne Forleninger eller Veitsler; og ligesom vi i Norge finde Jarler og
Herser, finde vi i Nordmandie Viceeumites o^Varor.oZ, hvis Embedsfunk
tioner og Forpligtelser til Landsherren vistnok vare de famme, som Jarler
nes og £erferneé til Kongen. Sf)t det kunstige System af Over- og Un
dcr-Vasaller, som herskede i det frankisk-tydske Lensvcesrn, kjendtes ikke i
det norske eller nordmanniske. Ved at give sin Lensmand et Landskab at
bestyre, opgav derfor ikke Lensherren eller Staten, saaledes som i Frankrige
eller Tydstland, sin umiddelbare Hojhed og Magt over hver enkelt af denne
Lensmands Undergivne, og derved ophsrte heller ikke Nigets Eenhed ved
Forlcningerne, saa at det udstykkedes i ligesaa mange Stater som Len,
hvilket var Tilfcrldet i Frankrige og Tydskland. Den ved Forleningen over
dragne Ret vedblev kun at v^rre Vrugsret, ikke Negjeringsret, og Distrikts
bchyrerne vare fun Gmbedsmand, ikke Regenter. De Love, som Rolf gav
Folret Cplcbs) pare, heder bef, vedtagne af de fornemste Mcrnd (principe^)
nemlig af Lensbesidderne; de Horige eller Lejl^ndingcrne kunde naturligviis
ingen Stemme have ved de offentlige Forsamlinger, hvilke her vistnok lige
saavel som i Norge og paa Island kaldtes Thing. Deraf, at Nolf uden
videre lob sin @øn hylde som fin Efterfelger, sees det at han har betrag
tet Landet som sin Mts Odel, i hvis arvelige Overleverclse den franske
Konge ej var bcrettiget til at indblande sig.
Paa denne Maade befcrstede Nordmcendene sit Herredsmme i Nord-
’) Dudo, hvis Udtryk ere mere poetiske og derfor svccvende og übestemte, kalder
Jarlen i Nordmandie snart snart mniclun, 6ux, plitiiciuZ. I et Do-
kument af 918 kalder Richard I sig selv mmcliin (Bouquet IX. p. 731). (^o-
MK6 var dog den saeduanlige Titel.
’) Dudo, S. 85 siger udtrvkkeligt, at Nolf uddeelte Landet til sine tro Mcrnd
ved Redning (l!I»m 101-ram 5Ui5 lil!e!i!)U3 luniouln ckvisit). Han indbed og!aa
andre til at nedscette sig i Landet, dog uistnok kun som hsrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
