Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
681
Nordmannifle Stedsnavne.
(Steintoft), ttonnewt (Gunnarstoft) o. s. v. Navne paa tleur minde
om det oldn. lijot, f. Ex. riquslic-ur (Fiskafljot) Uonlleur (Hindarftjot)
o. s. v. Der er Navne paa deo, det norske bekk, f. Gr.
(Kaldabekk), Lolbeo (Bollabrkk); paa cliepps, det norste djup, paa clale,
det norske Dal o. fl. I andre Navne er det latinske vill» bibcholdt, eller
maaskee sat istedetfor Gaard, medens den forste Dccl as Navnet er norsk
f. Ex. InFOuville, Ingulfsgaard, 6cinfl’6vill6) Gunnfredsgaard, Nei-ouvillo,
Herjulfsgaard o. s. v. ’). De fleste af disse Navne tilhore ikke Floder,
Bjerge, eller Stceder, som allerede vare til for Nordmcrndenes Ankomst,
men Landsbyer, Flekker, eller Byer, der have rejst sig senere; der er saa
ledes al Grund til at formode, at disse Landsbyer og Flekker, eller i alle
Fald mange af dem, skylde et af en Nordmand opftrt Hcrrescrde deres Op
rindelse, og at det er dette, som ftrst har baaret det norske Navn, der siden
er blevet udstrakt til den Landsby, der samlede sig i dets Ncrrhed. Ogsaa
det hele Landstad fik, som bekjendt Navn ester Nordmcrndene, og bcerer det
endnu. Dog kaldes det ikke strar saalrdes i offentlige Dokumenter. I Ve
gyndelsen forte larlerne kun Titten «Grever" eller Markgrever af Nouen",
og Navnet Nordmandie forekommer neppe ferend i Vegyndrlsen af det
11te Aarhundrede 2). Tet er, som man kan se, efterhaanden blevet bruge
ligt, og fsrst almindeligt vedtaget paa en Tid, da de, som i Landet selv
kaldtes Nordmcend, ikke lcenger talte det norske Sprog.
Men ophorte end det norske Sprog, saa ophorte dog ikke derfor den
norste Nationalaand. Foredlet ved at oplage i sig de hojere Kultur-Ele
menter, der fandtes hos de Franske, gjorde den sig snart gjeldende blandt
disse ved en mcegtig Indflydelst paa deres Udvikling. Istedetfor at fslge
efter, gik den foran, og gav den nordfranske Aandsretning sit charakteristiske
Prcrg. Hidtil havde Frankerne. med al dlres hsjcre Kultur, ingen synder
lig Sands for hvad der forskjsnner Livet. Der gaves ingen fransk Litera
tur, ingen Poesi. Forst da Nordmoendene i Nordmandie havde antaget det
franske Sprog, begyndte dette at blive Skriftsprog og at holdes i Agt og
Mre. Sandsen for Sagavcesen og Skaldekunst dulgte sig heller ikke, efter at .
Sagaernes og Skaldernes Sprog var ombyttet med det Lands, hvor Nolfs
Nordmcend havde sundet et andet Hjem. Om larlernes og Hsvdingernes
Vedrifter dannede der sig Sagn, ligesom Sagaerne i Moderlandet; disse
l) Se herom iscer Petersen: om Stedsnavne i Nordmandict", Nordisk Tidsskrift
for Oldkyndighed 11. S. 224—242. Vi have her kun anfort Navne, som ere
utvivlsomt norske, thi flere kunne lige saa godt verre frankiste eller sariste som
norste.
2) Det ocldste hidtil opdagedc Diplom, hvor Nurtmannin forekommer, er af 1024
(>lonl,Bt. VI. p. 1 108). Dog maa Navnet i daglig Tale have varet
loenge brugeligt, ligesom om Ssnderjylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
