Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
¦i
689
Irland.
Colchester erobredes fra Danerne, og flere Hovdinger, som Thorkell af Ved
ford, Thorfred afNorthampton, tilligemed flere Haulder, ogDanrrne omkring
Cambridge og Nottingham hyldede ham. Da han ester Mdhelfleds Dod til
lige fik Myrkneriget under sin umiddelbare Bestyrelse, erkjendte ogsaa de der
boende Daner ham for deres Herre og Beskytter. Thorkell drog siden,
fortaelles der, med Edvards Tilladelse og Hjelp over til Frankrige Ragn
vald, maaskee Gudrsds Ssn, som kort Tid ester bemcegtigede sig Hork (924),
fandt sig ligeledes bedst tjent med at erkjende Kong Edvard, som det heder,
for sin Fader og Herre; og da ligeledes Kongerne af Wales, Skotland og
af Briterne ved Clyde-Floden eller de saakaldte Strathclyde-Valer hyldede
Edvard som Overherre, kan man sige, at han ved sin Dsd, der indtraf kort
efter, var mcegtigere end nogen Konge i England fsr ham havde vcrret, og
at han efterlod en herlig Arv til sin Son Mdhelstan, der efterfulgte ham
paa Englands Throne").
Paa denne Tid blWndte de norste Konger i Irland mere end hidtil
at blande sig i Northumberlands og Hstangelns Anliggender. Sandsynlig
viis have de nordiske Hsvdinger i Northumberland, eftersom de engelste Kon
ger bleve dem for mcrgtige, taget deres Tilflugt til deres Landsmamd eller
Stammcforvandte i Irland, og bedet dem om Hjelp. Tisse irske Nord
mcrnds Historie frembyder kun en uendelig Rcrkke af Plyndringstog og
Smaafejder med Landets Indbyggere, og indbyrdes Tvisiigbeder. Efter
Oistins eller Thorsteins Rsdes Dod fulgte Ivars Ssn Sigfred, eller, som
han andensteds kaldes, Godfred. som Konge i Tublin Sigfred blev svig
agtigt drcrbt af sin Broder Sigtrygg (883), og kort Tid derefter opstod der
en indbyrdes Strid mellem Nordmcrndene i Dublin, der deelte sig i to
Partier, et under Sigtrygg, et andet under en Jarl, ved Navn Sigsred.
I denne Strid omkom tilsidst Sigtrygg (896), hans Broder Olaf faldt
et Slag mod Indbyggerne af Connall, og Nordmcrndmcs Magt svcrkkr
l) ckl-on. 8»x. p. 375—378.
2) Chron. Sax. p. 378—382.
Sigfred Ivarsssn (Biclirtk mac Iv»ir, rox ?lnr<im«norum) navnes i de paa-
lidelige Ulsterste Annaler (O’Connor 111. p. 238), medens derimod Ma-Geoghe-
gan, uvist efter hvilken Kilde, kalder ham Godfred (Ni«l. <1’lill>nll« I. p. 396);
han kalder ligeledes den Hovding, med hvem Sigtrygg senere kom i Strid, Gal-
fred, ikke Sigfred, og henfsrer denne Strid til 892. Der er imidlertid sterke
Tegn til, at han her enten kun har misforstaaet de Ulsterste Annaler eller
haft en upaalidelig Tert af dem, de Ulsterste kalde nemlig Sigfred Jarl (Bicli-
fi-llit in ei-II); da nu Ma-Geoghegan giver Galfrid Tilnavnet merle, synes
han at have lcest merl istedetfor in ei-11, og saaledes just at have benyttet disse
selvsamme Annaler, idet hans Variant - Eremplar maastee har haft God-
fred eller Galfrid istedetfor Sigfred.
Munch. Tet norfle Folks Historie. /. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
