Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 Vikingetog.
des saaledes, at Kong Mcrlfinnia af Bregh og Cerbhal af Lemster i Aarct
902 saa sig istant» til at indtage Dublin og forjage Nordmcendene fra Sta
den ’ ). I nogle faa Aar havde Irland nu Fred, og de Fremmede maa i denne
Tid deels have hast deres Tilhold paa Syderserne, deels ogsaa stundom have
sogt hen til deres Landsmcend i det nordvestlige Frankrige, da vi baade er
fare at de svcermede om i Farvandene mellem Skotland, England og Ir
land, og vi finde dem i den ncermeste Forbindelse med Loire-Nordmcrndene.
Ivar Ivarsssn, uden al Tvivl en Broder af Sigtrygg og Olaf, faldt i et
Slag mod Pikterne i Skotland (904) 2), og ti Aar ester omtales et Slag ved
Hen Anglesey, mellem Vaard Ottarsftn og Ragnvald luarsfM, rime
ligviis en Sen af den nysncevnte Ivar Ivarsson, i hvilket Baard faldt
med Størstedelen af sin Herr ’). I det samme Aar (914) lykkedes det
Nordmcendene atter at faa Fodfcrste i Landet. De kom med en vcrldig Flaade
til Waterford, og erobrede den; de maa saaledes ogsaa have vceret fordrevne
fra denne By i 902 Fra Waterford gjorde de Tog baade i Munster og
til Lemster, og deres Magt tiltog ojensynligt med hvert Aar. Nu landede
ogsaa Sigtrygg, Ragnvalds Frcende, med en Flaade i Lemster, og Ragn
vald selv vrd Waterford, hvor just Niall, Overkongen over Irland, havde
angrebct Nordmcendene med en fra hele Landet samlet Hcer. I Forstningen
havde Niall nogle Fordele over Nordmcendene, men Ragnvalds Ankomst
tyngede Vegtskaalen paa deres Side, og Niall,maatte trcrkke sig tjlbage es
ter et Slag, hvori der faldt 1200 Mand paa begge Sider. Gt Angreb,
som Niall kort efter gjorde paa Sigtryggs Herr, lykkedes ikke bedre, og
Sigtrygg bemcegtigede sig Dublin (917) °).
Det er at formode, at Ragnvald paa dette Tog har sundet Understst
telse af Loire-Nordmcrndene, og derfor rimeligviis har vceret over i Fran
krige hos dem, fsrend han tiltraadte det. Der tales nemlig, som vi oven
for have ncevnt, i de engelske Annaler om tyende Tog, de saakaldte Lid
wikker eller Loire-Nordmcrndene gjorde til det vestlige England, nemlig i
910, og fornemmelig i 918, hvorved i Scrrdeleshed en vis Ottar synes
at have vceret den meest fremragende af Anforerne, og som egentlig synes
at have vceret et og det samme Tog, der vedvarede i en Rcekke af Aar,
begyndende i 910 og sluttende i 918. Thi vcelske Annaler berette som en
merkelig Begivenhed, at Ottar kom til Britannien i Aaret 910 "), og lar-
l) Ulton. O’Connor S. 242.
«) D. s. S. 243.
2) D. f. S. 247.
*) Ann. Ult. p. 248, jvf. Ann. 4 Magistr. O’Connor 111. p. 422.
s) Ann. Ult. p. 250, 251.
’) Brut ? Tywysogion, Mon. hist. Brit. I. p. 847.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
