Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
Irland.
leme Roald og Ottar naevnes i de engelske Annaler som de fornemste An
ftrere ved Toget i 918. En yngre engelsk Krsnikeskriver, Simeon af Dur
ham, fortceller ogsaa om et Tog, som Ragnvald, Ottar Jarl og en vis
Aasulf Kraakabein (Oaoabam) foretog i Aaret 912 til et Sted, han kal
der Dunbline, hvilket de angrebe og herjede Og endelig omtales Ottar
som Ragnvalos og Aasulf Kraakabeins Staldbroder paa et Tog, disse i
Aaret 918 foretoge til Skotland. Den egentlige Sammenhang i disse Be
givenheder synes at have vcrret fslgende. Ragnvald har omtrent ved 909
eller 91l) vcrret over hos Loire-Nordmcrndene, for at anmode dem om Hjelp;
denne har han faaet, under Anfsrsel af Ottar ; de have svcrrmet om langs
Englands og Irlands Kyster, saa at Kong Edvard var nsdt til at have en
Flaade rede til deres Modtagelse; de have sandsynligviis deeltaget i Kam
pen paa Wodnesfeld ved Severn^), og derpaa angrebet Dublin eller maa
skee en anden irsk Vy af lignende Navn, fidenefter have de holdt det oven
omtalte Ssslag ved Anglesey mod Baard Ottarsssn ’). Derpaa ere de
komne deres Landsmcend ved Waterford til Hjelp, og det synes endog, som
om Ragnvald for en kort Tid opkastede sig til Konge her. Men allerede
i 918 blev han, Ottar og Aasulf Kraakabein forjagne fra Irland, og
hjemssgte Albanien eller det sydlige Skotland Nordmcrndene deelte sig,
fortcelle de irske Annaler, i fire Hobe, af hvilke en anfsrtes af Jarlen
Godfred, Ivars Ssnnessn, en af begge larlerne Ottar og Aasulf, en af
de kongelige ynglinger, og en af Ragnvald, der lagde sig i Baghold. Skot
terne, under Anfsrsel af deres Konge (Constantin) og hans Maormor eller
*) Nemlig Simeon af Durham, Mon. hist. Brit. I. p. 686. Det staar nemlig
her ved 912: Reingwald rex et Oter rome» et Oswul Cracabam (Cracaban,
Cracabain?) irruperunt et vastaverunt Dunbline. Dette Dunbline have
nogle forklaret om Dunblane norbenfor Frith ofForth i Skotland, og ligeledes
Or»c»l,3m ikke som et Tilnavn til Aasulf, men som Navnet paa et Sted, de
havde herjet, rimetigtttié (SlaÆmannan. Dette Tog -skulde altfaa have gjeldt
Skotland, og maatte da blive det samme, som det, de irste Annaler omtale
ved 918, men vare fejlagtigt henfsrt af Simeon til 912. Vist er det og, at
noget Angreb paa Dublin i 912 ej omtales i de irste Annaler. tyaa den an-
den Side viser det nedenfor anfsrte Sted af disse, at i alle Fald den ©téning,
at Cracabam ikke skulde vaere en Persons Ravn, er fejlagtigz dertil kommer,
at Dumblane laa vel langt ud af be irste Nordmands Vej, at Simeons Aars-
angivelser ellers ej pleje at vcrre saa urigtige, at Ottar faldt paa Toget mod
Skotland, og altsaa, hvis han var dsd 912, ej havde kunnet herje ved Severn
918, og endelig at vel ikke alle 2Cngreb af Nordmeendene ere faa nsjagtigt
optegnede i de irffe Annaler.
’) Se ovenfor S. 688.
’) Se ovenfor S. 690.
«) Ult. p. 251. Disse kalde de tre Anfsrere Nassnnll (Ragnvald), Ottir
(Ottar) og 6r»ss»l,»i (Kraakabain); Navnet Aasulf udgaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
