Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Lovgivningsarbejder. Forsvursvcrsen.
idrettet, og at flere af de Foranstaltninger, der tillcegges ham, mere have
Miklet sig af sig selv i Tidens Lsd ; men vist er det, at Statsforandringen selv
1 kan have sundet Sted paa nogen anden Tid, end under hans Regjering,
5g at han maa have vcrret en Mand, der med den stsrre Dannelse, han
Wdte sin engelske Opdragelse, forbandt en vis Lyst til at foretage Refor
mer, og et stort Talent til, med det gode at skaffe sine Ideer Indgang hos
Folket. Hans Indvirkning paa Lovgivningen, iscer i hans egentlige Rige,
Julathingslagen, bliver derfor under alle Omstcrndigbeder meget stor, og den
-torste Teel af den crldre Gulathingslov i den Skikkelse, hvori vi kjende den.
’kyldes derfor visselig ham. Af enkelte Mringer i Sagaerne ster man,
lt hans Lovgivnmgssysler maa have strakt sig gjennem en lang Ncekke
lf Aar. Saaledes, heder det om hans Forssg paa at indftre Christeuldom
nen, hvorom nedenfor skal berettes, .at han satte Bestemmelsen om Julens
psjtideligholdelse i Loven"; om hans Foranstaltninger lil Nigets Forsvar
iges der og, at han satte de dertil figtende Bestemmelser i Loven" efter det
srste Angreb, Erik Blodsres Sonner havde foretaget paa hans Rige.
»ans hele Regjeringstid secs saaledcs at have vcrret fornemmelig beskjeftiget
ed Lovgivningssysler. Det er ogsaa i sig selv rimeligt, at flere af hans
Indretningrr ere blevne fremkaldte ved scrregne ydre Anledninger. Men
maa de have staaet i den nojeste Sammenhang med hinanden
indbyrdes, og for saa vidt enkelte af dem behsve en nccrmere Omtale, bm
helst omhandles under Eet.
Det er iscrr Haralds Forsvarsanstalter, ved hvilke Sagaenie dvccle.
da Odelen nu atter tilhorte Bsnderne, og Landet ikke loenger var Kongens
sjcndom, var det heller ikke lcrnger Kongens udrlukkende Pligt at forsvare
et, men denne Pligt maatte nu ogsaa deles af Bsnderne selv. Maaden,
?orpaa denne Pligt skulde udoves, maatte derfor ncermere bestemmes, og
orsvarsvcesenet organiseres. Det var fra Sosiden, at Norge fornemmelig
lnde vente Angreb, og derfor maatte ogsaa fornemmelig Ssforsvaret ordnes.
Rong Haakon satte derfor, heder det, i Loven, at alle Bygder ved Sosiden
wer det hele Rige, og saa langt op i Landet som Laxen gik hsjest i Elven,
kulde ordnes og inddeles i Skibreder. Ved en Skibrede forstod man et
distrikt, hvis Bonder vare pligtige til at udrede, bemande og forsvrigt ud
tyre et Krigsskib. Han bestemte, heder det end videre, hvor mange Skibre
»er der skulde verre, eller hvor mange Skibe der skulde udredes af hvert
Wke, naar fuld Ålmenning var ude, og hvor store disse Skibe skulde
cere. Ved Ålmenning forstod man den fuldtallige Udrustning fra hver
3kibrede. Til denne var man, tilfsjes der, pligtig, naar en udenlandsk Herr var
Landet ’I. Dc^l hele Udrustning med Skibe, Mandskab, Vaaben og Pro-
’) Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
