Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 Haakon Adelsteensfostre.
viant, kaldtes tilsammen Ledingen (leisan^r). Af en anden Beretning om
den samme Foranstaltning erfarer man, at den, hvad der og efter det fore
gaaende er rimeligt, for det forste kun omfattede Gulathingslagen og Frosta
thingslagen, og at de fsrste Skibe tilvejebragtes ved den af Harald Håar
fagre indfsrte Ncrseskat (nkf^illji), fra hvilken Bsnderne nu sandsynligviii
ved en engang for alle given Sum loskjobte sig. Tet heder nemlig: D<
Nefgildes-Skatter, som Harald havde paalagt hele Landet, lod Haakon taq,
langs Kysten og i Throndrlagen, og anvende til Opftrelse af Skibe. Har
gjorde og en Bestemmelse for hvert Fylke, hvor mange og hvor store Skib,
med Hensyn til Numtal skulde udredes, med Hensyn til Mcrnd, Vaaben
og Proviant for en udenlandsk Herr, saa at enhver kampdygtig og fr
Mand skulde eje Skjold, Kesje og Hugvaaben; thi fordi Kongen ofte km
havde faa Folk om fig, snskede han at kunne faa Understøttelse, hvor har
var, naar det tiltrcengtes, og en Herr var nodvendig; han havde da e
fuldt udrustet Sklb med Mcrnd og Vaaben at tåge til, hvor han bchsved»
det"’). Te ved Nefgildes-Statterne byggede Skibe ere altsaa blevn,
Bonderne ovcrdragne til Vedligeholdelse Skibrede-Indretningen mac
temmelig tidligt verre bleven udstrakt til Haalogaland, og heller ikke sac
lcrnge derefter til Viken, da vi have en Fortegnelse over, hvor mange oc
hvor store Skibe hvert Fylke skulde udrede, forfattet, som det synes, mege>
tidligt, maaskee allerede i det Ilte Aarhundrede, og i hvilken Fortegnelse baaix
Vikverjer og Haaleyger ncrvnes I Forbindelse med Skibrede-Indret
ningen skal Kongen ogsaa have foranstaltet, at der oprettedes Viter ellel
Varder paa Fjeldene, i ikke stsrre Afstand, end at man kunde se fra der
ene til den anden; hvor en Fiende landede, skulde den ncermeste Vile antcrn
des, derpaa den ncrste og saa videre. Biternes Antccndelse var Tegn til
at Hersr eller Krigsbudstikken stulde gaa. Men for at Folket ej skuldl
foruroliges ved blind Allarm, fastsatte Haakon ogsaa store Vsder for Vi
ternes Antcrndelse uden Grund. Man regnede at Krigsbud paa denne
Maade kunde gaa fra den sydligste Vite i Landet til det nordligste Thing
lag paa Haalogaland
Vrd Haakons Bestrebelser for at ordne Landets Lov og Ret og sikkr,
det mod udvortes Fiender ved et vel indrettet Forsvarsløsen, kom der ti
’) Fagrskinna, Cap. 32.
2) Af yngre Diplomer se vi, hvorledes Bsnoerne i Skibreden, naar nye Skib,
maatte bygges, fordi de crldre vare udsiidte, sik Tilladelse til at scrlge disse ti
Hjelp ved Anskaffelsen; f. Er. vipl. lloi-vez, I. iVo. 470.
’) Wdre Gulathingslov, Cap, 315.
Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 21. Fagrstinna, Cap. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
