Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Ehristendomspaabud.
/¦
iil England ester en Biskop og andre christelige Lcerere, og da de vare
!omne til Norge, bekjendtgjorde han ude paa Noromer? at han nu dilde
«aabyde Christendolnmen over det hele Land. Morerne og Raumsdelerne
Zenstede Sagen under Threndernes Afgjsrelse. Kong Haakon lod imidler.
’id nogle Kirker indvie ude paa More og satte Prester til dem, men begav
flg derpaa strax til Throndhjem, hvor han stevnede Venderne til Things,
?g bsd dem antage Christendommen. De paa dette Thing forsamlede Ben
ker vilde heller ikke befatte sig med denne vanskelige Sag, men henskede den
lil Frostathing, hvor Mcrnd fta alle Threndelagens Fylker vilde komme
ammen.
Kongen indfandt sig paa Frostathinget, og traf her en stor Forsamling
,f Vender. Ta Thinget var sat, begyndte han strax at tale til Folket og
orkyndte sit Bud og sin Begjcrring til Vender og Bothegne, rige og
mge, unge og gamle, formuende og fattige, Koner og Karle, at de alle
7ulde lade sig dove og tro paa een Gud, Christus, Jomfru Marias Sen,
nen hore op med alle Blot og forsage de hedenske Guder, at de skulde
Mgholde hver syvende Dag ved at lade alt Arbejde hvile, og at de ligele
>es skulde faste hver syvende Dag 2). Da Kongen havde udtalt, blev der,
’om det fortcelles, stort Knur blandt Venderne over at Kongen vilde tåge
?eres Arbejde og deres Tro fra dem. De sagde, at naar de rj skulde ar
icjde, kunde Landet ikke bygges, og Arbejdsmiend og Trcrlle sagde at de ikke
!unde arbejdr, naar de ej skulde faa Mad. Man udlod sig ogsaa med at
det var en arvelig Lyde paa Haakons hele Mt, at saavel han som hans
Forfoedre vare karrige paa sin Mad, hvor gavmilde de end vare paa Guld ’).
Den mcrgtige Aasbjprn af Medalhuus i Gauldalen stod op og svarede
saaledes paa Kongens Tale: Da du, Kong Haakon, havde holdt dit fsrste
Thing her i Throndhjrm, og vi havde taget dig til Konge og faaet vor
sdel af dig, troede vi at have faaet Himlen selv i vore Hamder; men nu
»ide vi ikke, om vi virkelig have faaet Friheden, eller om du atter vil gjere
»s til Tralle paa den underlige Viis, at vi stulle forsage den Tro, vore
og alle deres Forfcrdre have haft fsr os. baade i Brcrndoldet og
iv i Hejoldet. De have vcrret langt gjawere Mcrnd end vi, og endda har
<nne Tro duet nok saa godt for os- Vi have lagt saa stor Elst til dig,
lt vi have ladet dig raade for Lov og Landsret med os. Nu have ogsaa
’i Bsnder den faste Vilje og samdrcrgtige Beslutning, at overholde de Love.
’) At det stede paa Nordwere, sees af hvad der senere naevnes i Beretningen.
’) Nemlig hver Fcedag.
’) Vaaledes Halfdan milde, og tildeels Harald Haarfagre, fe ovenfor S. 379 og
T. 607.
¥)unå). Tet ncrfte Folli .^lftortr. /. 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
