Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720 Haakon Adelsteensfostre.
f
at Sigurd Jarl, Kongens fornemste Ststte og Raadgiver, selv, ligesom hans
Fader, var en ivrig Aasadyrker og Blotmand Det var derfor saa langt
/-a, at Kongen kunde vente nogen Underststtelse as ham, at han snarere
maatte befrygte ved et uoverlagt Skridt i denne Sag at gjsre ham til fiii
Fiende. Ikke desto mindre besluttede Haakon at gjsre et Forssg. I Be
gyndelsen gik han meget forsigtigt tilverks. Han havde endog selv en Tid lang
kun svet Christendommen hemmeligt, overholdende Ssndagene, Hsjtidsdagene og
Fredagsfasten. og overladende Sigurd Jarl at forestaa Blotene i Templet vrd
Lade paa hans Vegne. Han satte det tillige i Loven, at Julen skulde be
gynde paa samme Tid, som de Christnes luul, ikke, som forhen, paa Hugge
eller Midvinter-Nat, omkring den 12te Januar; til dens Hsjtideligholdelse
skulde hver Mand under en bestemt Bod have en Mccles-Hl, og Helgen
skulde vedvare saa lcenge som de Christnes luul, ikke, som forhen, kun i
tre Dage. Hen synes Folket at have sundet sig; muligt er det vel og, at
Sagnet har tillagt Haakon en Bestemmelse, der decls skriver sig fra sildi
gere Tider, deels i sig selv indeholder Levninger fra Hedendommen, nemlig
den i den Eldste Gulathingslov indfsrte Bestemmelse om den saakaldte Dl
gerd2). eller Forpligtelse forßsnderne til, hvor i det mindste trende Fami
lier kunde kumme sammen, at holde lulegiloe, hvortil enhver Huusbonde og
enhver Huusfrue under en Bod as tre Mark Selv skulde medbringe en
Males 01, det vil sige, saa meget Vl, som kunde brygges af en Male
Malt, og som skulde signes og drikkes til Christus og Jomfru Maria for
et godt Aar og Fred, ligesom man ved de hedenske Offringer tomte Odins
bcegret til Sejr og Valde for Kongen, og Njords og Freys-Bcrgret for
et godt Aar og Fred
Medens Haakon ventede paa det belejlige Ojeblik til at rykke aaben
bart frem med Christendoms-Paabudet, sogte han at vinde sine ncrrmeste
Omgivelser og Omgangsvenner for Christendommen. Af Venskab for ham
lode ogsaa mange sig overtale til at lade sig dove, og flere ophsrte i det
mindste med Blotene. Iscrr sogte han at skaffe Christendommen Tilhengere
i Throndclagen, hvor Landets stsrste Styrke var, og opholot sig derfor her
lange Stunder. Da han endelig troede at have sikkret Christendommen til
bsrlig Understottelse vlandt Landets eller Egnens Fornemste, sendte han Bud
i) Paa den Iver, hvormed Sigurd tog sig af Blotene, anfsrer Snorre i Haakon
den godes Saga, Cap. 16, et Erempel; han gjorde nemlig et stort Offergilde
paa Lade, hvorved han selv bestred alle Omkostninger, saa at Gjesterne,
eftersom Skalden Kormak i sin Draapa om Sigurd melder, ikke behsvede at
tåge nogcn Ask eller Madpose med fig.
’) HVldre Gulathingslov. Cap. 6, 7.
2) Stundom dråk man og Bragebcrgret og Forfedrenes Minde, se Snorre, Haa-
kon den godes Saga, Cap. 16, jvf. ovenfor S. 177 og 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
