Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’" Haa?on Adelsteensfostre.
Kongen spiste nogle Stytter Hesielever, og dråk alle de Skaaler, Venderne
stjenkede i for ham, uden Kors. Men da Gildet var forbi, drog han med
Jarlen ud til Lade, meget gram i Hu. Han vilde strar forlade Thrond
hjem med alle sine Folk, og sagde, at han skulde komme mandsterkere til
bage og lade Thrsnderne undgjelde det Fiendskab, de hadde viist ham. Sig
urd Jarl bad ham ikke at have noget imod Thrsnderne for dette, og
sagde at det ej vilde verre godt for Kongen at true eller herje mod fit eget
Folk, hvor Landets fwrste Styrke var, saaledes som i Throndhjem. Men
Kongen var saa vred, at han ikke vilde here et Ord. Han drog syd til
More, opholdt sig der om Vinteren og ud paaVaaren, og samlede henimod
Sommeren en Herr, med hvilken han, som det hed, vilde drage mod Thrsnoerne.
Dette er den i Snorre Sturlassns Kongesagaer givne Beretning om
disse Forhandlinger ’). Ten tilfsjer, at det kun var Efterretningen om et
Angreb, Erik Blodsres Sonner havde foretaget i den sydlige Dccl af Lan
det (hvorom nedenfor), der bragte ham til at afstaa fra sin Plan, at an»
gribe Thrsnderne. En anden Beretning scetter derimod disse Forhandlinger
angaaende Cbristendommen ikke i nogen Forbindelse med Eriks Son
ners Angreb, men henfsrer dem til hans sextende Regjerings-Aar, eller
Vintren mellem 95N og 951, medcns den fsrst omtaler Eriks Senners
Tog til Norge ester Kongens 17de Aar (952) Denne Beretning mel
der ogsaa ligefrem, at Kongen lod sig true eller overtale til at blote. I
sit sextende Rigcs Aar, heder det, havde han et talrigt Thing inde i Thrond
hjem paa Mceren. og paa dette Thing satte Thronderne ham to Vilkaar,
enten at blote efter de forrige Kongers Skik til Aar og Fred, og saale
des efterkomme den gamle Lov, eller at blive jagen af Riget. Kongen
vcrgrede sig, men hans bedste Venner og mange andre Folk lagde sig
imellem, idet de forestillede Bsnderne, hvor nyttig en Hovding han var for
sine Thegner, da han sorgede saa godt for Lovgivningen og gode Scrder, og
anraabte Kongen om at standse denne Knurren ved at gjsre Venderne en
Übetydelighed efter deres Vilje, saa at Blotmcrndene ej skulde have det at
sige, at han var Skyld i Lovenes Omstyrtning. Og, heder det. «formedelst
sin Godmodighed og Kjcrrlighed til sine Venner gjorde han efter deres Von
og blotede". Denne Beretning, der allerede iog for sig ved den bestemte
Tidsangivelse, hvormed dm er ledsaget, vinder et storre Udstende af Paali
delighed, end den anden med al dens Vidtlsftighed, bestyrkes ogsaa, saavel ved
visse chronologiske Data, hvorom der nedenfor vil blive handlet ’), som ved
’) Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 15—19. I»f. Olaf Tryggvess«»S
Saga, Cap. 21—28.
2) Fagrstinna, Cap. 29.
’) Nemlig l § 42 og 43, hvor Haakons Krige med SDanmarf og Erik Ssrot>tvf«
T»nner o,mtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
