Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
Uheldigt Ehristendomspaabud.
andre historiste Skrifters Udsagn. Saaledes heder det iet gammelt, paa
Latin forfattet Udtog af den norske Kongehistorie : .Haakon, skjent opdragen
paa det omhyggeligste af den saare christelige Konge i England, faldt dog i
en saa stor Vildfarelse, at han var daarlig nok til at foretrekke det forbi
gaarnde jordiste for det evige himmelske Rige, og af Omhu for at vedlige
holde sin Kongevcrrdighed blev en Frafalden, og, undergiven Afgudernes
Dyrkelse, tjente flere Guder og ikke een Gud Og i et andet paa
Norsk skrevet Udtog af Kongesagaerne siges der, at han havde en hedensk
Kone og veg meget fra Christendommen for hendes Skyld og for at gjere det
Christendommen fiendske Folk efter Behag. Der siges vel, at han skal have
bidt i Hestelever, dog saaledes at han svebte en Dug om, og ikke blotede paa
anden Maade ; men tilfejes der, fra den Tid af gik alt ham tyngre end for
hen 2). I en Tale, der lcrgges Olaf Tryggvessen i Munden i denne Kon
ges Saga, forekomme disse Ord : han (Haakon Adelsteensfostre) lod sig
af sine Trcelle kue til at forsage den sande Tro, og forhaanede sin Skaber
og skjemmede sig selv i den Grad, at han gik hen at blote" ’). Beretnin
gerne om hans Endeligt ere ogsaa enige om at han paa det Merste viste
stor Anger over sit saakaldte Frafald fra den sande Gud, og erkjendte, at
han havde levet som en Hedning. Det synes derfor neppe at kunne betviv
les, at hans Derltagrlse i Blotene har gaaet videre, end den af Snorre fulgte
Beretning, der ejensynlig soger at stille ham i det efter de daværende chri
stelige Begreber mindst mordeelagtigc Lys, har angivet.
Det var vistnok ogsaa i sig selv et hejst uoverlagt Skridt af Haakon,
allerede nu at ville indfere Christendommen, iscrr i Threndelagen, hvor Aa
sareligionen endnu havde sine fleste Tilhcrngere og hvor den mcrgtige
Sigurd Jarl understettede den hedenske Gudsdyrkelse. Naar man opmerk
somt felger Veretningms Ord, faar man et ikke utydeligt Indtryk af, at
Sigurd Jarl egentlig har spillet under Dcrkke med Venderne, og, om han
end ikke ligefrem tog deres Parti, men oprigtigt segte at vcrrne om Kongens
Sikkerhed, dog segte at gjere ham saa Engstelig som muligt, og paa alle
Maader ssgte at overtale ham til aldeles at opgive sin Plan. Paa denne
Maade bedsmtes ogsaa Sigurds Fcrrd i hin ovenncrvnte Tale af Olaf
Tryggvessen. Det heder heri .Sigurd Jarl var den sterste Gildre og
*) Historia Norvegiæ, fol. 7 b.
aJ Ågrip af Nor. kon. S6g. Cap. 5.
’) Olaf Tryggvesssns ©aga, Cap. 167.
H Det vil i det Folgende, hvor Olaf den helliges Historie omtales, vise sig, hvorle-
des endnu paa hans Tid, n«sten hundrede Aar efter Haakon, Hsvdingerne i
Throndhjem, fornemmelig Indhereo, holdt ivrigt ved Hedendommen, medens
den paa de svrige Steder i Landet for det meste var afskaffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
