Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
Egil atter i Norge.
ven efter Bjorn Hauld, hvilken Eriks og slunnhilds Uretfcrrdighed hadde
forholdt ham. Men i Forstningen fik Folelsen af det arvelige Wttefiendskab
Overhaand hos den elles saa retfcrrdige og velvillige Konge. Han sagde, at
Egil havde vovet sig over sine Krcefter, da han forsogte at aftrodse Erik og
Gunnhild sin Net, og at han maatte verre glad til at han selv ej blandede sig
i Sagen, hvor lidrt Venskab der end herskede mellem ham og hans Broder
Erik. Egil meente, at naar Kongen ellers saa ivrigt tog sig af Lov og Ret
i Landet, burde han heller ikke forholde ham hans Ret i en saa vigtig Sag
som denne; han gjorde ham opmerksom paa, at Kong Erik ved deres sidste
Mode gav ham Lov til at fare i Fred, og sluttede endelig med at tilbyde
Kongen sin Tjeneste som haandgangen Mand. Kongen var imidlertid kom
men til Besindelse ; han svarede at han vel aldrig vilde tåge ham i sin Tje
neste, thi dertil havde han og hans Frcender gjort Kongens Wt altfor stor
Skade, og han raadede ham til ikke at tcenke paa at bosattte sig der i Landet,
men sagde at han dog for sin Fosterfader Wdhelstans Skyld nu vilde tilstaa
Egil Fred i Norge, og lade ham nyde Lov og Landsret. Egil takkedc ham, og
bad Kongen om lerteiner^) drsangaaende til Thord paa Aurland og andre
Lendermcrnd i Sogn og Hordaland. Kongen gav ham dem, og derpaa drog
Egil tilbage med Thorstein. I Gudbrandsdalen skiltes de ad: Thorstein
rejste hjem, og Egil gjcnnem Lesje til Naumsdalen, for derfra til Lands og
over Sundene at drage til Sogn. Paa Vejen gjennem Sunnmsre kom han til
Hen Had (Hareidland) og drog derfra over til Blindheim "), hvor han be
sogte Enken Gyda, en Syster af Arinbjsrn, som boede her med sin unge
Son Fridgeir og en eneste, meget smuk Datter. Denne Tatter efterstrcrb
tes af den raa Berserk Ljot den blegts svensk af Fsdsel, som var kommen
der til Egnen, og ved at udfordre og fcelde mange mcrgtige Bonder i Holm
gang havde erhvervet store Ejendomme, fordi Holmgangslovene tilkjendte
Sejrherren den Faldnes Efterladenskab i Lost og Fast. Ljot havde fattet
Kjcrrlighed til Fridgeirs Syster og udfordret ham til Holmgang om hende;
da Fridgeir ikke var sterk eller synderlig stikket til Kamp, forudsaa han sin
visse Undergang, og der var stor Bedrovelst paa Gaardcn. Fridgeir vilde
dog af Gjestfriheds-Hensyn ikke aabenbare Egil Aarsagen til Vedrovelsen, men
Gyda kunde ikke berre det over sit Hjerte at tie, betroede Egil Alt, og bad
ham for Arinbjsrns Skyld at kompe med Ljot i hendes Ssns Sted. Egil
’) Ved lerteiner forstodes de Merker, enten bestaaende i visse velbekjendte Kleno-
dier, eller i Meddelelsen af en kun ellers for Afsenderen og Modtagercn af et
Budstab bekjendt Hemmelighet», hvormed dette Budstab ledsagedes, naar det
overbragtes mundtligt, for at Ovcrbringeren skulde nyde Tiltro.
2) Blindheim er enten Blindheim paa Orensen, eller Blindheim paa Vigersen.
Efter Sagaen siulde det synes som om Gaarden laa paa Had, men Meningen
er vel kun, at Egil forst kom til Had og derfra satte over til Blindheim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
