Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740 Haakon Adelsteensfostre.
lovede det med Glcrde, og begav sig nccsteDag medFridgcir til Oen Varl
hvor Holmgangsstedet var indhegnet med Stene, og hvor Ljot allerede var
kommen. Ljot udcrskede selv i sin Overmodighed Egil til at stride med ham
istedetfor den svage Fridgeir, og mindede om Holmgangsloven, at den, der
veg ud over Merkestenene, skulde kaldes Niding Ikke desto mindre vårede
det ej saa lange, fsrcnd Egil ved Hug paa Hug nsdsagede Ljot til at vige
tilbage ud over Ringen, og forfulgte ham rundt om hele Sletten, indtil han
bad om at faa Hvile, hvilket Egil tilstod ham; men da Kampen igjen for
nyedes, hug Egil Foden af ham, og strar ester opgav han Aandcn. Efter
Holmgangsloven var Egil nu Ljots Arving, og han overdrog til den tak
nemmelige Fridgeir at indtale i hans Navn de Ejendomme, Ljot havde efter
ladt. Selv fortsatte han sin Rejse til Fjordene og Sogn, hvor han bessgte
Thord paa Aurland, fortalte ham sit Mrende og viste ham Kongens
lerteiner. Efter at have opholdt sig hos ham en Stund, drog han til Hor
daland paa et Nofartoj med 30 Mand, landede paa Fenring, og gik med
21l Mand op til Ask, hvor han traf Verg-Ammds tredie Broder Atle den
skamme (korte) og fordrede sin Arvedeel. Atle svarede, at det havde virret
langt rimeligere, om Egil havde budt ham Beder for hans Vrsdre, og vilde
intet horr om Arven. Egil sagde, at hans Brodre laa ugilde paa deres
Gjerninger, mm at han nu atter vilde byde Lov og Ret, og derfor stev
nede ham at hore Tom paa Gulathing. Atle lovede at komme. Begge
Parter indfandt sig ogsaa paa Thinget, og Egil fremsatte sit Krav. Atle
tilbod Tylfter-Ed paa, at han intet Gods havde i sin Varetcrgt, der tilhsrte
Egil 2). Egil svarede hertil, at han ej vilde modtage hans Ed for sit Gods,
men bod ham Holmgang. Atle, der var en ovet Holmganger, modtog Til
budet, og det afgjordes, at de omtvistede Ejendomme skulde tilhore Sejrher
ren. Gfter en temmelig langvarig Kamp, fsrst med Spyd, siden med Sverd,
lov Egil Atle md paa Livet, greb ham med begge Hcrndcr, kastede ham ned
paa Ryggen, sig selv over ham, og bed Struben issnder paa ham, saa at
ban dode. En Tyr, det saakaldte Blotnaut, var, som scrdvanligt ved Holm
gang, fremledet for at Sejrherrrn kunde fcrlde den som et Offer til Guderne ;
’) Varl (VSi-I, V»ll»re^, V»II»re^) maa voere den nu saakaldte Vallers ved Aa-
lesund.
2) Holmgangsloven bed derforuden: ») at Sejrherren skulde faa den PriiS
(«iffsm»!), der var Gjenstand for Kampen og Udfordringen; b) at den, der
overvandtes uden at drccbes, skulde lese sig, som det hed, af Holmen for en
forud aftalt Pengesum; c) at den, som faldt, skulde have forbrudt al sin Ejen-
dom, og at denne skulde tilhsre Sejrherren.
’) Om Tylfter-Ed, som den Indstevnte asiagde, med elleve af sine Nekjendte, saa-
ledes at disse bevidnede, at de ej vidste rettere end at han sagde sandt, stal
der yderUgere handles, hvor Retsforfatningen fremstilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
