Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
771
Hsrde-Kaares og Vikinge-Kaares A3t.
45. Ansccde Mttr. .Hstde-Kaarcs eg Vikingc-Kaares Mlingcr.
Af de mcegtige Familier indenlands maa Horde-Kaares paa Haakons
Tid have haft den swrste, eller i alle Fald megct stor Anseelse, thi den var
bestcrgtet med Kongen selv gjennem hans Moder Thora Mosterstang, og til
den horte desuden hans Ven og Naadgivcr Thorleif spake Ogsaa Vi
kinge Kaares Wtlinger paa Oplandene og Vors synes at have haft stor An
seelse, thi vi erfare, at Kong Tryggve i Viken enten strar fer eller kort Tid
efter Haakons Dod egtede Aastrid, en Datter af Erik Bjodastalle paa
Ofrestad, Vikinge-Kaares Son En anden Son, eller, som det ogsaa et
steds heder, Sonnessn af Vikingc-Kaare, ved Navn Vigfus, boede paa Vors
vg forte Hersenavn. Han var en god Ven af tyende Bredre, Reidar og
Ivar, der boede tilsammen i Ncrrhcden paa en Gaard ved Navn Nes; de
’kiftedes til at holde Julegjestebud hver sin Vinter. Engang havde Reidar
’orctaget en Handelsrejse til Eyjafjorden paa Island, hvor han blev kjendt
med den unge Eyjulf, hvis Fader. Goden Ingjald, Helge magres Ssn,
boede paa Tveraa. Eyjulf fandt saadan Behag i Reidar, der var en rast
og hyggelig Mand, at han udvirkede sin Faders Samtykke til at indbyde
ham til at blive Vinteren over paa Tveraa. Reidar modtog Tilbudet, og
!) Hermed menes, at Ragnarskk eller Verdens Undergang for vil indtroeffe, fsr-
end Haakons Mage kommer.
2) Her sigtes til den Undertrykkelse, Folket led under Gunnhilds Ssnner. Mer-
keligt er Udtrykket de hedenste Guder", der allerede vidner om Christendom-
mens Udbredelse, thi det er kun med stadigt Hensyn til Christendommen, at en
Hedning selv vilde kalde sin Religion hedensk.
’) Se ovf. S. 577, samt om Thorleifs Tilvcrrelse S. 408, 576.
«) Om Vikinge-Kaares Herkomst, ?Etlinger og svrige Frender, se ovenfor S. 577.
Ofrestad laa paa Oplandene, dette siges udtrykkeligt baade i X^iip (Cap. !4)
og Nistaria l«I. 8. l», men dets ncermere Beliggenhed kjendes ej
nsjagtigt.
Ia i en heldig Stund
den Hersker fodes,
som stig en Mdest naar;
hans Old
fsrend i Haakons
ode Fodspor
jevngod Konge kommer’).
altid vorder Dor Fw,
med Lov oploftet. ds Frcender,
ede lcrggrs Jord og Land;
Übunden siden Haakon drog
til Jordens Folk
Fenris-Ulven farer,
til hedenske Guder,
har Folket Trcrldom og Tvang »)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
