Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772 Haakon Adelsteensfostre.
ftrcrrede Ingjald af Erkjendtlighed et fuldt Scrt Tapeter til hans Gilde
staale; da han vendte tilbage til Norge, fulgte Eyjulf med ham, for at s
sig om i Verden. Ved Ankomsten til Norge forcsiog Reidar ham at tag«
Tjeneste hos Kong Haakon, men Eyjulf svarede, at han ej var skittet til a:
tjene Konger, og sagde at han helst enskede at tilbringe Tiden hos Reidar
Denne gjorde Vanskeligheder derved, og maatte paa Eyjulfs indstcendig’
Spsrgsmaal endelig rykke ud med Aarsagen, at hans Broder Ivar, de>
snart var ventende hjem fra Viking, ikke kunde lide Islcrndingerne, men plej
ede at spotte og forhaane dem saaledes, at de ej vel kunde opholde fig der
iscer da ogsaa hans Mcrnd fulgte hans Exempel. Eyjulf fik herved just Lyfi
til at blive, og Reidar kunde ikke vel negte ham det. Da Tiden led til a«
Ivar skulde komme, ifsrte Gyjulf sig en loden Kappe, og sad med den hvei
Dag vedßeioars Side. Da Ivar kom, og var blevm venskabelig modtageu
af Reidar, fik han Oje paa Gyjulf, og spurgte sin Broder hvad for e<
Menneske eller Dyr der sad ved Siden af ham, thi det var, sagde han, e»
temmelig stor Rue (KruZ-», Dynge). Eyjulf sagde, hvo og hvorfra han var
og at han agtede at forblive der om Vinteren, hvorover Ivar yttrede fm
Misfornejelse, og bebrejdede sin Broder, at han skulde drage til det vcerste
Folk i Verden og bringe dem Mcrnd derfra paa Halsen at opvarte. Da
han saa, at hans Broder tog sig ncrr heraf, slog han sig vel for det fsrst«
til Taals, men paastod dog, at han vilde kalde Eyjulf med Tilnavnet Ruga
ligesom han og hans Mcrnd ved hver given Anledning ssgte at have ham
til Bedste. Julegjestebudet skulde denne Gang staa hos Brsdrene, og da
Tiden ncrrmede sig, gjorde Reidar sig rede til at drage om og indbydt
Gjester. Han vilde have Eyjulf med, fordi han ikke var vis paa, hvorledes
Ivar og dennes Mcend vilde behandle ham, men Eyjulf sagde at han ikke
brfandt sig vel, og helst snskede at blive hjemme. Reidar maatte drage af
sted uden ham, og Ivars Mcrnd glcedede sig allerede til at have deres Mor
skab med Rugen, som de kaldte Eyjulf. Men mod Formodning sagde Ivar,
at det vilde vcere hsjst utaknrmmeligt af ham mod hans Broder Reidar, der
alene ssrgede for at styre Huusvcrsenet, om han tillod at dennes Gjest led<
Overlast; han forbsd sine Mcrnd at sige et eneste forncrrmeligt Ord imod
ham, og erklcrrede at om han end havde drcrbt hans Broder, vilde han dog
for Reidars Skyld ikke gjsre ham noget ondt. Han forbsd dem ogsaa at
kalde ham Ruga. Den selgende Morgen indbsd Ivar Eyjulf til at gW
med dem ud i Skoven for at fornsje sig med at fcelde Trcrer. Han fulgte
med, og kom her, idet han gik afsides, til at treffe en Bjsrn, af hvilken hani
med sit Sverd afhug Trynet oppe ved Ojnene, og tog det med sig. Tette
sinkede ham. saa at de svrige kom hjem fsr ham, til stor Sorg for Ivar,,
der crngstedes over hans Udebliven og bebrejdede sig selv og sine Mcrnd, at
de havde ladet den Fremmede gaa ene i den vildsomme, af Skadedyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
