Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774 Haakon Adelsteensfostre.
mange Aar efter Hjemkomsten, eflerladende Aastrid som Enke, med fire Vern,
af hvilke den yngste Son, Glum, blev hjemme hos Moderen, medens de
andre, da de bleve vorne, giftede sig og flyttede bort. En mcrgtig Nabo,
Landnamsmanden Thorkrll hoje, tilligemed dennes Sen Sigmund benyttede
sig af Aastrids forsvarslsse Stilling til at fortrcrnge hende og Glum fra
Fcrdrenegaarden Tveraa ; de ftyttede til en anden Dccl af Ejendommen og
byggcde en ny Gaard, men ingenfinde fik de virre i Fred, thi Thorkell og
Sigmund tilegnede sig de bedste Jordstykker, og ssgte i alle Tele at gjore
dem Skade. Glum, der i Opvcerttn havde viist sig stille og indesluttet i sig
selv, og ikke taget sig synderligt af Gaardens Trist, men som forresten var
smuk og stor af Vcrxt, havde imidlertid naaet fit femtende Aar, og sagde at
han vilde drage over til Norge for at prove, om han kunde faa nogen Lykke
hos sine anseede Frcrnoer, thi han kunde ikke lcrnger holde ud at taale Sig
munds Anmasselser. Han bad sin Moder, ikke at scrlge Ejendommen i hans
Fravcerelse, hvor trangt det end maatte vorde hende, og drog afsted.
Ta Glum var kommen til Norge, begav han sig op paa Vors, til Vig
fus’s Gaard, hvor han strar kunde se at man levede paa en stor Fod, thi
der var en Mcrngde Mennesker og mangeslags Lystighed og Leg. Han saa
flere Mcrnd af et fornemt Udseende, og vidste derfor i Forstningen ikke, hvo
af dem var hans Morfader Vigfus, men endelig fik han Oje paa en stor,
vcrrdigt udstende Maad i Hsjscrdet, der var ifort en blaa Kappe og legede
med et guldbeflaget Spyd : da kunde han skjenne at dette var Husets Herre,
gik hen til ham og hilsede ham. Vigfus modtog hans Hilsen venligt og
spurgte hvo han var ; han ncrvnte sig da som en af hans Tatter Aastrids
Ssnner, der var kommen for at bessge ham. Vigfus svarede, at han ej saa
lige kunde vide, om det var sandt hvad han sagde; han anviste ham imidler
tid Scrde paa den ydre Dccl af den ringere Vcrnk, og gjorde ikke synderligt
af ham ; heller ikke blandede Glum sig sunderligt i de Ovriges Samtaler og
Lystighed, men laa for det meste i sit Sengerum med en Kappe over Hove
det, og betragtedes som en underlig Skrue. Ved Vintrrnatstid skulde der verre
Tiseblot og Gjestebud paa Gaarden; alle skulde deeltage deri, men Glum
sad i sit Num og gil ej til Blotet. Om Aftenen, da Gjesterne vare komne,
herskede der langt mindre Lystighed, end man skulde have ventet, hvor saa
mange vare tilsammcn, og Bevertningen saa god. Glum, som hverken havde
vcrret ude at modtage Gjesterne eller indbudt Nogen til at sidde hos sig,
fik Aarsagen til denne Misstemning forst at vide, da de havde sat sig til
Bords. Det blev ham nemlig sagt, at en Berserk ved Navn Bjorn lern
haus var kommen til Gaardm selv tolfte; han havdc for Skik at indfinde
sig ved store Gjestebud og give sig i Ordverling med Folk, for at faa An
ledning til at crske dem til Holmgang, om de vovede at sige det allermindste,
der mishagede ham. Vigsus bad at man vilde svare ham lempeligt- og ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
