Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
775
Viga-Glum.
lade det komme til nogen Voldsomhet,, hvilket ogsaa lovedes. Bjsrn kom
nu md i Skaalen, Mede sig foran den Mand, der sad yderst paa den for
nemmere B^nk, og spurgte ham, om han vel troede sig at verre hans Lige
mand. Nej langt fra, svarede den Tilspurgte; nu gjentog han Sporgsmaa
let til den ncrste, og fik omtrent det samme Svar; saaledes fortsatte han
langs hele Bcenken, uden engang at skaane Vigfus selv, der sad i Hsjscedet.
Denne svarede, at det var uvist om han i sine yngre Dage, da han laa i
Viking, kunde have maalt sig med ham ; nu, da han var gammel og svag,
var det end mindre at tcenke paa. Saaledes gik det langs begge Vcrnke, indtil
Berserken kom til Glum, der laa paa Pallen. Bjsrn spurgte, hvorfor han laa,
og rj sad oppe. Sldemwndene svarede at han var saa uvittig, at det ej var
Umagen vcrrd at agte paa ham. Vjsrn spendte til ham med Foden, sagde
at han skulde sidde oppe som andre, og spurgte om han vel ansaa sig for
hans Lige. Glum sagde at han kunde lade ham vcere i Fred; hans Lige
enskede han ej at verre, da Folk som bare sig saaledes ad, paa Island kun
vilde kaldes Narre; i det samme sprang han op, wb md paa Bjorn, rev
Hjelmen af ham, greb et Vedtrcr, og slog ham Slag paa Slag mrllem
Skuldrene, saa at han faldt; da han vilde til at rejse sig, flog han ham i
Hovedet, og blev ved dermed, indtil han havde faaet ham udenfor Toren.
Ta Glum vilde satte sig paa sin Plads igjen, var Vigfus kommen paa Gul
vet, og hilste ham med Glcrde som sin Frcende, thi nu", sagde han, havde
Glum beviist, at han var af hans Wt". leg har", vedblev han, i Fsrst
ningen ikke gjort saa meget af dig, fordi jeg vilde at du ssrst skulde fsre
dig i Mtlen ved en eller anden rask Daad ; men nu stal jeg vise dig al
mulig Hcroer". Han ledede ham nu til Scrde hos sig selv. Glum sagde,
at han nok gjerne havde modtaget det S^de noget fsr. Dagen efter erfor
man, at Bjsrn var dod. Vigfus tilbed Glum at blive der og arve hans
Magt og Anseelse. Glum svarede at det vilde han gjerne, dog maatte han
ferst ud til Island for at se til sin Fcedrenearv; men dcrefter skulde han
saa snart som muligt komme tilbage. Vigfus sagde, at under disse Omstoen
digheder saa det rimeligere, ud til, at Glum vilde komme til at foroge sin
Wt og sin Hader paa Island. Da Sommeren kom, lod Nigfus «druste
et Skib for Glum, skjenkede ham fuld Ladning og meget Gods i Guld og
Selv, og gav ham til Afskeden en Kappe, et Spyd og et Sverd, hvilke tre
Ting han bad ham aldrig at stille sig ved, da der var Lykke ved dem ; vi
Frandcr", sagde han, «have haft stor Tiltro til dem, og saa lcrnge du har
dem, haaber jeg at du ikke vil miste din Anseelse". Derpaa skiltes de ad,
og saars ikke oftere. Glum kom til Island, hvor hans Moder imidlertid
havde lidt megen Overlast af Sigmund. Han holdt sig rolig en Stund,
men da Uvcrsenet gik for vidt, drcrbte han Sigmund, og forfulgte tillige hans
Fader Thorkell med saadan Kraft til Thinge for hans Urctfcrrd ighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
