Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794 Haakon Adelsteensfostre.
•
for at oprette og overholde Orden inden Landets egne Enemerker. I Norge
herskede Haakon den gude aabenbart med langt stsrre Kraft, end man al
mindeligviis har villet tillcrgge ham. Naar det paa flere Steder heder, at
der i hans Regjeringstid var god Fred indenlands, og at den ene ikke
skadede den anden, kan denne fredelige og lovlige Tilstand ikke ansees
som tilfceldig, men maa ene og alene tilskrives Kongens vise Foranstaltnin
ger. Vistnok hlwe vi seet enkelte Voldshandlinger as Bonderne mod hinan
den indbyrdes omtalte paa hans Tid, og der har vel endog vcrret endnu flere,
som ej ere omtalte; men hvis hine Sagaens Ord skulle have nogen Betyd
ning, maa dog slige Voldshandlinger ansees som Undtagelser fra den almin
delige Regel. Den blotte Nsdvendighed af at lyde Kongens Forskrifter,
der sigtede til Orden og Enighcd. maatte omsider vcrnne Bsnderne til at
furctrwkke den lovlige for den lovlsse Tilstand .’ de forskjellige Fylkers Ind
byggere maatte vcenne sig til at betragte hinanden som Landsmcrnd, og de
Forsog, der siden Harald Gormsssns Negjeringstiltrcedelse gjordes fra dansk
Side paa at fornye de gamle Fordringer paa en Dccl af Norge, kunde ikke
andet end skcrrpe Nordmcendenes Nationalfslelse og drres Vevidsthed om at
de dannede et eneste Folk, hvis Mre var afhcengig af Landets Integritet.
Det er derfor ogsaa fra denne Tid, at vi finde de fsrste åttringer af Na^
tionalstolthed hos Nordmcrndene lige over for Danerne ’). Og maa det
end ansees som et Onde for Norden i det Hele taget, at der skulde opstaa
National-Uvenskab mellem dens enkelte Hovedfolk, saa maa man dog paa
den anden Side erkjende, at dette National-Uvenskab i Rigernes Barndoms
tid maaskee vccsentligst bidrog til enkeltviis at give dem Sammenhold og
indre Kraft, og at det saaledes endog maaskee var et nsdvrndigt Middel i
Forsynets Haand til at hindre Nordens Folk fra at splitte sig i en forvir
ret Mangfoldighed, der omsider vilde have endet med Nationalitetens egen
Undergang.
Der er vel heller ingen Tvivl om, at Christendommen, skjsnt den end
nu ikke havde formaaet at erhverve Herrrdsmmet i Norge, allerede paa For
haand udsvede en god Indvirkning paa Folkecharakleren. Ikke at tale om
at Kong Haakons Foranstaltninger til Bedste for Lov og Ret strengt taget
kunne siges at verre udsprungne af hans christelige Anskuelser af en Konges
Pligter og et Folks Behov, maa de Gxempler, de Christne, saavel i Lan
det selv, som udenlands, gave Hedningerne paa et roligere, ordentligere, men
ogsaa behageligere Liv, end Hedendommen medfsrte, have vakt Tvivl hos
mange af disse, om Hedendommen dog overhoved var vcrrd at holde paa,
ligesom der i alle Fald umerkeligt maa have indsneget sig et vist Fritcrnkeri
blandt Hcdningerne og deres Agtelse for de hedenske Guder selv maa have vcrret
’) Se oof. S. W’!.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
