- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
795

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

795
Hedendommens Undergang.
«,
rokket saalkdes, at mange af dem, for ikke at sige de fleste, befandt sig paa
et vist Indifferentismens Standpunkt, og alene felte Betcenkelighed ved at
antage Christendommen, fordi de truede at dens Bud vilde^vcrre dem van
skelige at overholde, eller dm Levemaade, den foreskrev, var mrre blodagtig, end
de vare vante til og de ansaa det for snskeligt. Naar man i denne og den
nerst folgende Tid lceser om saa mange, der troede paa deres Kraft og Styrke
uden at skjstte synderligt om Gudcrne, eller vare gudlsst", som man kaldte det,
og ej vilde blote naar man lcrser om andre, som vare «blandede i Troen",
og saavel om Harald Haarfagre selv, som senere om Thorstein Ingemunds
ssn, at de paakaldte den, som havde skabt Solen, Verden og Menneske
ne" naar vi ligeledes finde mange Exempler paa at Sejd og Trolodom
vare forhadte : saa maa det ansees umiskjendeligt, at Hedendommen allerede
dcfandt sig paa svage Fodder, og at en Overgang forberedtes. Heraf bcr
rer ogsaa den Fremstilling as Aasa-Lcrren, der i de gamle Oldskrifter er os
opbevaret, tydelige Spor: den afspejler naturligviis kun de paa Hedendom
mens sidste Tider gcrngse Forestillinger, i hvilke Guderne langtfra indtage
det ophsjede Standpunkt, som ide gamle Gddadigte. I sit Haakonarmaal
reflekterer Gyvind selv over Kong Haakons Forhold til den hedenske Reli
gion, og lader det verre sig magtpaaliggende at fortcrlle, at han sidder hos
de hedenske Guder". Og dm Maade, paa hvilken de ivrigste Blotmcrnd i
denne sidste Tid dreve Blotene, bcerer virkelig et vist Prcrg af fortvivlet og
fanatisk Fasihcrngen ved Noget, der truer med at forsvinde, og som der skal
mere end almindelige Bestrebelser til at holde fast.
Det er merkeligt nok, at man ingensinde horer mere Tale om Holmgang
og Holmgamgcre af Profession, end netop paa denne Tid. Het kommer
vel deraf, at vi savne Optegnelser derom fra tidligere Aarhundredrr; imid-^
lertid er det dog ogsaa heel sandsynligt, at de, der hidtil vare vante til den
hsjeste Grad af Srlvraadighed og til at vruge Sverdet, hvor de vilde have
deres Vilje frem, nu efter Indferelsen af en bedre borgerlig Orden grebe lil
Holmgangen, som det eneste lovhjemlede, eller rettere af Loven tolererrde
Middel, der gav dem Anledning til at prove deres egen Kraft og Styrke.
Men de mange Formaliteter, der, i det mindste ester Beretningen i Kormaks
Saga, vare forbundne med Holmgangen, synes nersten at have virret opfundne
for at gjsre den saa uskadelig som muligt. Det var Holmgangelov, heder
det, at en Feld (Kappe), fem Alen mellem Skjsderne og imd Lytter i Hjsr
nerne, skulde udspiles paa Jorden med Plugger, paa hvis ovre Ende der
’) Se ovf. S. 563.
9; ©f ovf. S, 463. Ogfaa Storfett Maan?, Ingulfs ©ønneføn, lob sig red fm
Dod bare ud i Solstinnct, anbefalende sig til den Gud, der havde skabt
Solen. Landn. l. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free