Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
har-Præget af mere at støtte sig til-en af Ordneren selv anvendt Kri-
«tik og Konjektur, end bestemte faktiske Oplysninger. Hans Ehronologi
er imidlertid saa god, passer saa godt med hvad man andensteds fra
veed, og lader sig desuden, hvad Enkelthederne angaar, saa vanskeligt
«kontrollere, at man her intet andet Valg har, end at antage den for «
rigtig. Det hele Tidsrum af Olafs Regseriug er desuden saa kort, at
en eller anden Feil i Enkelthedeme — thi større Feil findes neppe —
ej·vilde kunne gjore synderlig Skade. Dertil kommer, at der her kun
er lSpørgsmaal om Rigtigheden af Begivenhedernes Fordeling, thi de
anførte Begivenheder selv have i det hele taget Trovcerdighedens Prag.
Olaf Trhggvessons Saga indbefatter i vidtloftig Forstand ogsaa
Fortællingen om hans Faders Drab og de Forholde, der bevirkede det,
altsaa ej alene Harald GraafeldsRegjering, men ogsaa Haakon den
—godes, for saa vidt som det var under ham, at Trhggve Olafsson blev
Konge i Viken, og kom i Kamp med Erik Blodores Sønner; af Har-
ald Haarsagres egen Historie maatte det ligeledes berøres-, hvorledes
Fiendskabet opstod mellem Erik Blodores Linie og den, hvortil Trvggve
og Olaf hørte-; derved blev det især nødvendigt at omtale Haralds
Giftermaal og hans— mange Born. Dette er Aarsagen, hvorfor den
større Olaf Trvggvessons Saga indeholder saa meget af de foregaaende
Kongers Historie. Af samme Grund indeholder ogsaa Olaf den helli-
ges Saga en Deel deraf. Det meste af disse indledende Beretninger i
begge Sagaer er, som man tydeligt kan see, hentet fra Snorre, og der
er saaledes al Grund til at antage, at han ogsaa er den forste Sam-
mensietter af denne tidligere Deel af Norges tionge-Sagaer, hvorved
det er ojenfvnligt, at hans Materialier have været saare magre. Alt,
hvad han har haft, er aabenbart kun en Deel Skalkekvad, enkelte nsifre
Sagn, og Are Frodes, ikke altid rigtige, chronologiske Beregninger-.
Det er derfor idet hele taget temmelig faa egentlige Fakta, vi kunne
hente herfra, og hvad vi finde, maa baade i faktisk og chronologisi
Henseende under-kastes den skarpeste Kontrol ved Jevnforelse med frem-
mede, i det mindste i chronologist Henseende paalideligere, Skribenter H.
Det- Udtog af Norges Kongesagaer, som siden Thormod Torves-
fons Tid er bekjendt under Navnet »Fagrskinna«, og som thdelig vis-er
sig at være en, af Snorre aldeles uafhængig, og i sin ældste Skikkelse
maaskee endog for hans Tid i Norge foretagen Bearbeidelse af de paa
den Tid existerende Kongesagaer, (altsaa, hvad begge Olafers Historie
angaar, kun af de legendariske Sagaer, og med Hensyn til de endnu tid-
ligere Kongers Historie, af de ældgamle Sagn), kan flere ved flere Lei-
ligheder anvendes til at fnldstcendiggsore og berigtige de vidtløftigere
Kongesagaer, fornemmelig af den Grund, at den øiensynligt fremstiller
We en nejkre Udvikling as dette Emne, maa jeg ligeledes henvise
til den oftere omtalte For-tale til Oiaf den helliges Sogn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
