Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x
Sagnene i deres oprindelige Form, uden noget Forsøg paa at tillempe
eller berigtige dem. Det er her netop Fraværelsen af al Kritik eller
Konjektnrering, som giver dette Skrift sit Værd. ’Men det maa bruges
med megen Varsomhed, og det er desuden en Følge af dets fragmen-
tariske Charakteer, at det ved flere vigtige Spørgsmaal ingen Oplysnin-
ger angiver.
JForbindelse med de ældre, legendariske Bearbejdelser af begge
Olafers Sagaer maa vi nævne en tredie, der synes at være samtidig
med, og i sin hele Charakteer har meget tilfælles med dem, medens den
.i Troværdighed staar langt tilbage for dem, nemlig »Jomsvikingasaga«.
Hovedhensigten med denne Saga er at fremstille Jomsvikinge-Slaget
efter de Sagn, nogle Jslændinger, der havde deeltaget deri, bragte
hjem til sin Fødeo, og hvilke, allerede i sig selv vistnok temmelig over-
drevne og unojagtige, i Tidens Lob, som man tydeligt kan see, endnu
mere sorvanskedes. Som en Judledning til den vidtløftige Bestrivelse
af Slaget maa man ansee, hvad der forndskikkes om Jomsvikingesam-
fundets Stiftelse og ældre Historie, og dets Stifteres Forhold til de
danske Konger. Her befinder Sagnfortoelleren sig øiensynlig paa et
fremmed Felt, hvor han ej føler sig hjemme; Fortællingen udarter til
Svadsighed, og Usandsynlighed dynges paa Usandsynlighed. Men med
alt det, at Sagen saaledes savner næsten al historisk Troværdighed, inde-
holder den aabenbart flere virkelige Oldsagn, der endog i den forvan-
skede Skikkelse, hvori de meddeles os, ere af Interesse. «
Til vor egen Literatur høre ogsaa, foruden de islandske Familie-
sagaer, der lejlighedsviis omhandle norske Anliggender, flere mindre,
deels paa Norsk, deels paa Latin for-fattede Udtog af Kongesagaerne,
nemlig det nedenfor under Navnet Agrip citerede, ældgamle Saga-Uddrag,
neppe stort yngre end 11903 den throndhjemske MnnkThiodreks omkring
1180 paa Latin forfattede Udtog af den norske Kongehistorie, og den,
ligeledes paa Latin forfattede, kun til Olaf den hellige gaaende, og i
sin Heelhed alene i et enkelt Papirhaandskrift opbevarede Histokia Nor—
vegiaz sf). Alle disse Udtog slutte sig alene til de ældre Bearbejdelser
af Sagaerne, ikke til den, vi nærmest have— troet at maatte tillægge
Snorre. De ere saaledes kun at betragte som Supplementer til hine.
Af Forfattere udenfor vor egen Literatur, af hvis Skrifter jeg ved
Udarbejdelsen afnærværende Bind har hentet Oplysning, maa jeg frem-
deles nævne den danske Saro. Da han umiskjendeligt har benyttet in-
denlandske danske Traditioner, er hans Verk i alt, hvad der vedkommer
Begivenheder, fælles for Danmark og Norge, af den største Interesse,
og vilde være det end mere, hvis han ej, hvad der er ligesaa umiskjen-
deligt, havde deels blandet de egte Sagn med egne Konjekturer, frem-
«) Haandskriftet« efter al Rimelighed skrevet paa Orknoerne, opbevares nu i
Skotland, se Udgaven af,, Historie- Naa-egin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
