Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Jarl forlader Riget. 27
ham om sig, men at han dog hver Sommer laa i Biting k). Denne Beret-
ning er langt sandstnligere end den foregaaende. Ikke at tale om, at de
aarlige Nejser op ad Helsingeland og Iemteland til Throndhjem synes noget
æventnrlige, er dog, hvad der den — ene Gang fortælles om Eritssonnernes
Tog mod Throndhjem, om Haatons Herjetog til Mere, og den paafølgende Om-
sejling af den siendtligeFlaade, saa ligt, hvad der fortælles den anden Gang,
at det næsten er at tage og fole Paa, at der her er gjort tvende Begivenheder
af een, for nogenledes at ndfnlde en Tidsperiode, som man ved fejlagtige
Beregninger havde faaet altfor lang 2). Det er saa meget mindre sandsyn-
ligt, at Haakon skulde have gjort to stigeKystfarter, som han jo allerede paa
den forste havde ladet sine egne Skive blive tilbage i en helsingelandsk Havn
oppe i Botnhavet Dertil kommer, at et af Kongesagaerne aldeles uafhæn-
gigt Oldskrift ndtryktetig kalder Grjotgard, Haakons Farbroder, Lade-Ziirl,
og derved viser, at denne virkelig maa have varet indsat til Jarl en Stund
efter Sigurds Død, og have veet paa Lade 3); Rigtignok kan han have
boet her om Somrene, naar Haakon var borte, men efter den forst med-
deelteBeretning skulde fKongerne selv have haft deres Sæde i Throndhjeni,
og Grjotgard kun have været Landtnrrnsmand paa Mere Sammenholder
man nu hermed, at den samme Kongesaga, der meddeler den siinplere og
mindre indviklede Beretning, lader Harald Graafeld tilbringe sine Somre
paa Vifingetog til bestemt navngivne Lande, ikke med at stride mod
Haakon, og at denne Angivelse, som forhen viist, stemmer bedst med Tids-
regningen og overhoved har den storste Sandsynlighed for sig, saa kan der
neppe være nogen Tvivl om, at den simplereBeretning ogsaa paa det nærmeste
er den rette 4), og at de mange Fejder, der omtales som om de skulde have
1) Fagrskinna, Cap. 37.
— 2) Endog tildeels de samme Ord anvendes paa begge Steder, f. Er. llkilcon . · sigldj
sudk um Stad sin liaftralt at eklci meitti sjei segl linns aflandi; let hann sye-i gnngn
austk med landi ok kom feam i Danmizek (Cap. 39), og: Sigldi likileon jail
ikt um eyjar ok srzi bafhnlt sukr med lamliz liann kom frnm i Dat1mörk
(Cap. 4l). Dette bestyrkes ogsaa deraf, at det ved det andet foregivne Tog
fra Biken kun er Harald og Gudrsd, der omtales som Anforere, medens der
ved det første antydes at alle Brødrene vare med, siden et Par af dem siges
at være blevne tilbage, da Harald og Erling droge sydover. Thi det var
netop Harald og Giedrød, der havde dræbt Tryggve og Gudrod og sat sig i
Besiddelse af Vikem ,
3) Landneima (ll. 27, 28) omtaler nemlig en Grjotgard Lade-Jarl, hvis Datter-
datter Aasdis var Moder til den bekjendte Ulf Stallar, der døde om Vaaren
1063. Denne Grjotgard Lade-Jarl kan ikke have vceret nogen anden, end hiin
Grjotgard, Signrds Broder.
4) Vi sige »paa det nærmeste-C da det neppe er rigtigtat Haakon umiddelbart
efter Faderens Død forlod Landet. Han maa dog have prøvet den første
. Kamp, hvorom Kongesagaerne melde, og have holdt Mødet paa Oplandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
