Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Harald Graafeld
fundet Sted mellem Haakon og Kongerne, og de mange Aar, hvori disse
Fejder skulle have varet, alene skulde senere urigtige Beregninger og Komhi-
nationer deres Tilværelse Hermed negte vi ikke at der kan ligge noget
sandt til Grund for Beretningerne om enkelte Begivenheden Saaledes
erfarer man af det gamle livad Vellekla, som Skal-den Einar Skaaleglam
digtede for Haakon Iarl og hvori han hesang hans Bedrifter, at Haakou
virkelig havde kernipet med lssrjotgard vg to andre Jarlestinneiz og fældet
dem, uden at det dog derafkan sees, om denne Kamp foregikpaa Mere eller end-
og i Norge 1). Ligeledes er det heel sandsynligt, atHarald og Gudrvd strar
efter Tryggves Drah stevnede mod Haarin og at denne da skyndte sig at
undgaa deres Overmagt ved at sejle ud ad Trondhjemsfjvrden og tilHads,
efter at have herjet paa Notdmore Under Forhisejlingen. Men at han to
Gange skulde have gjort dette, og at det skulde have kunnet være ham mu-
ligt, hver Hest at sætte sig i Besiddelse af Throndelagen, uagtet han havde
efterladt sine Skive og vel ogsaa de fleste af sine Krigere i Helsingeland,
medens han selv som en eenslig Vandringsmand drog over Fjeldet, naar han ej
formaaede at holde sig der hver Sonmier1 dette synes næsten utænkeligt 2).
Den rette Sammenhæng synes altsaa at være fvlgende. Efter Sigurd
Iarls Drahhar Haakom som da opholdt sig i det Indre af Throndhjem,
grehet til Vaaben og faaet stort Tilloh af Thronderne, faa at Kougerne for
det forste fandt det raadeligt at slutte For-lig med ham. Han har derpaa
endnu samme Hest (9(52) haft det ovenomtalte Møde med Tryggve og Gud-
rod, der gjorde Gunnhild Kongeinoder ængstelig og fremskyndteTryggves og
med Tryggve og Gudrød. Men det er tydeligt nok, at det først var den
Overmagt, Harald Graafeld fik ved Vikens Undertvingelse, som iiodte ham til
at flygte. Egentlig behøver man heller ikke at tage Fagrskinnas Ord saa nøje.
Den har maaskee kun villet antyde at Haakon forlod Landet i den nærmeste
Tid efter Faderens Drab.
1) Verset af Vellekla meddeles baade i Olaf Tryggv. Saga (Cap. 42) og hos
Snorre (Har. Graaf· Saga Cap. 15). Det lyder omtrent saaledes: »Fyrsten
overvandt sine Fiender, smykket med Hjelmenz dette forøger Kvadets Ston tre
Jarlesonner faldt i Kampen, hvilket tjener Jarlen til den største Ære-A Her
kaldes Grjotgard vistnok kun «Jarlesøn«« men Versifikationen tillod maaskeeikke
at omtale ham anderledes end under eet med de to andre Iarlesonner. At
der om Grjotgard har varet meget forskjellige Sagn, sees af, hvad Thorinod
Torvefon meddeler efter det nu tabte Sagahaandfkrift, kaldet Thomasskin-
na, nemlig at Haakoii Jarl ved det forste Farlig, han sluttede med Gunnhilds
Sønner-, betingede sig at Grjotgard og nogle andre, han selv nævnte, skulde
forjages fra Landet, men at Haakou siden drahte dem (T0el"eei llj8t. Nat-v.
ll. 243); dette har da vceret Einar Skalds trende «Jarlesønner«·
2) For Haakons Fart over Jemtelaud anføres heller ikke nogen Hjeinmel af Skal-
dekvad. Den maa saaledes ej have været omtalt i noget saadant, i det mind-
ste ikke i den paalidelige Vellekla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
