Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Harald Graafccd.
hende, at han mod Kongens Raad og uagtet han allerede ved lldsejlingen
fra Solundar-Oerne fik en Storm, der kmekkede staaen, drog over til
Island» som han forst efter en haard Overrejse naaede, og hvor han nu til-
bragte —«3interen og den paafølgende Sommer l). Kongen gjorde imidlertid
denne Sommer (9(33) et Tog til Gautland, hvor han skal have gjort me-
gen Usred, maaskee endog svgt at underkaste sig Landet. Det var den
samme Sommer, han og hans Broder havde faldet Tryggve og Gndrod
og underlagt sig Vikent det er saaledes let at forstaa, hvorledes- han ved
sannne Leilighed har fundetdetbekvemtat hjemsvgeGautland, sandsynligviis for
at underkaste sig en Deel deraf. Sommeren efter (l)64) gjorde Harald et
Tog tilBjarmeland, der lader til at have vaeret meget natmknndigt· Paa
dette Tog var ej alene Kormak med, men ogsaa Steingerd og hendes Mand
Thorvald Tintein Koran havde tilbragt en hojst urolig og ulykkelig Tid
paa Jsland, uden at kunne vinde Steingeris tabte Kjærlighed tilbage. Han
havde for hendes Skyld bestaaet to Holmgange med Tinteins Broder-, og
endelig, da han var domt til at bode fordi han med Magt havde taget to
Kys fra hende, besluttet sig til atter at forlade sit Fædreland Men ogsaa
Tintein drog med Steingerd efter hendes k»3·on over til Norge, hvor de ved
Ankomsten bleve oversaldne af «3ikinger, som vilde have bortrovet Steingerd,
hvis Kormak ikke havde faaet Nys derom og ædelmodigt var kommen dem
til Hjelp, saaledes at Vittngerne ingen Skade kunde gjøre dem. Paa Toget
til Vjarmeland styrede Kormak og Tintein hver sit Skib, og Steingerd var
med ombord hos Tintein Da begge Skibe engang kom meget nær ved
hinanden i et Sund, lod Kormak sin Notstang træffe Tintein saa haardt
under Ojet, at han besvimede og slap Noret Steingerd greb det og sty-
rede sit Skib saa voldsomt mod Kormaks, at dette kantrede, dog blev han
selv og hele Besatningen reddet. Kongen maatte lægge sig imellem og
megle Fred. Da de kom til Bjarmeland, begyndte Kongen at herje, og
brænde Bjarmernes By; han leverede dem et stort Slag lige ved Vinaa
(Dvinasloden), og vandt Sejr. Han skal have herjet vidt om Landet og
erhvervet sig en Mængde Guld, Selv og andet Gods- Fesrst ved Høstetid
vendte han tilbage 2).s Tintein og Steingerd vilde da drage til Danmark,
l) Ved første Gjennemlcesning af Kormaks Saga S. 192, 222 og 230 skulde det
synes som om tre Vintre vare forløbne mellem Kormaks Afrejse til Jsland
og Taget til Bjarmeland. Men ved nærmere «3etragtning vil man finde, at
den Vinter, der omtales 222, er den samme »3inter, som ncevnes l92, og at
Korinak virkelig tiltraadte Tilbagerejsen til Norge ud paa Sommeren 963.
2) Olaf Tryggv. Saga Cap. 40, Snorre, Harald Graaf. Saga Cap. l4. Her
anføres et Vers af den sanetidige og paalidelige Glum Geiresons Graafeld6-
draape, hvor det hede-r: »Kongetvingeren sarvede Klingen rød øster, da han
lod de bjartnske Skal-er rende nordenfor den brændende By. I denne FEkd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
