Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haralds Vikingetog. 29
Gudrods Dod (963) Da han nu ej længer har troet at kunne holde sig
i Throndhjeni, især da Harald og Gudrod, som det fortælles, nærmede sig
med en vældig Har, har han begivet sig bort paa den omtalte Maade, ved
at sejle ud til Havs, og derpaa til Danmark, hvor han blev venskabeligt
modtagen af Kongen, og bvor han opholdt sig om Bintrene, medens han
om Somrene laa ude paa Bifingetog i Ofterveg 1). Imidlertid have Har-
ald og hans Brødre underkastet sig Throndelagen og indsat Grjotgard til
Jarl paa Lade. Grjotgard og to Iarlesouner, sandsynligviis hans egne
Sonner, ere siden faldne i e Slag mod Haakoiy hvad enten denne nu har
overfaldt dem iThrondvjem, eller, hvad der er rimeligere, angrebet dem paa
en af dem foretagen Sejlads eller et cZikingetog Efter Grjotgaris Død
har maaske Erling tiltraadtVesthrelsen af Throndelagen Maaskee han ogsaa
er bleven dræbt tidligere, og Grjotgard forst da udneevnt til Iarl.
7· Haralds Vikingetog Sigued Sleoas Drah
Det er forhen nævnt, at Harald Graafeld og hans Brødre tilbragte
Somrene eller i det mindste en stor Teel af bver Sommer paa Bitmgetog
deels i Forening, deels hver for sig. Otimeligviis have vel nogle af dem
altid maattet sidde hjemme, for at passe paa Riget. For Nesten omtales kun
Harald Graafelds Tog noget nærmere. Den forste Sommer (961) drog
han ned til Danmark, maaskee egentlig for at aftale nærmere med Danekon-
gen, hvorledes han skulde forholde sig; paa dette Tog stred han med nogle
Vittnger udenfor Skaane, og overvandt dem. Det folgende Aar (9(32),
altsaa Sommeren forud for den Host, da Sigurd Iarl blev dræbt, herjede
han vester paa Skotland og Jrland. Paa dette Tog var Skalden Kormak
fra Jsland og hans Broder Thorgils med ham. De havde tilbragt hele
det foregaaende Aar i Qiking og ved Hjemkomsten erfaret at Haakon den
gode var dod, og at Harald Graafeld var kommen i hans Sted. De
havde nydt en venlig Modtagelse hos denne, og sandsynligviis opholdt sig
hos ham om Vintren, hvorhos Kormak og, som man fer, maa have besøgt
Sigurd Jarl, og digtet en Draape om ham 2). Kongen holdt flere heldige
Slag paa Jrland, hvori baade Kormak og hans Broder udmerkede sig ved
deres Tapperhed, idet den forste altid tillige mindedes Steingerd, og kvad
om hende. Efter Tilbagekomsten til Notge fik han saadanLerngsel efter
l) I den nys omtalte Thomasskinna hed det ogsaa, at Haakon Iarc allerede
havde været i Danmark, førend han havde Moder med Tryggve og Gudrod
(T0ksæi Hist. Naa-. ll. 244). Den første Vinter efter sin Bortrejse har han
vistnok truet med et Overfald paa Kongerne, se ovenfor S. 27.
2) Snorre, Haar. den godes Saga Cap. -16 omtaler nemlig en Draape af Kormak
om Sigurd Jarl, og anfører et Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
