Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds og Guldharalds Drab. 49
faa tager han Kongedommet i Morge, men hvor tro bliver han Eder da,
tænker I? I Einter sagde han til mig, at hvis han kunde komme til,
vilde han dræbe Eder. Var det ikke bedre at vi saa til at skaffe Eder selv
Morge? Derved kunde I jo ogsaa hebne Eders Fosterson«. »Men det søm-
mer sig ikke for mig at dræbe min Broderson«, indvendte Harald. »Ieg
skal nok paatage mig at vinde Norge under Eder paa en eneste Tag«, sva-
rede Haakon, »og saaledes gjengjelde Eder den Fred og Anseelse, jeg her
har nydt, hvis I vil love mig at indgaa Forlig med mig for Broderson-
nens Drab, og desuden lade mig faa Norge at raade over imod at blive
Eders Jarl, sværge Eder Troskabsed, og betale Eder den Stat, hvorom
vi nærmere komme overeens: da er J større Konge end Eders Fader, naar
I raader over to Niger«. Dette syntes Harald godt om, og Sagen blev
astalt mellem dem. Haakom som havde 12, eller efter en anden Angibelse
15 Langskibe liggende færdigt rnsiede, drog afsted for at opsoge Guldharald,
og fandt ham kort efter hans Sejr over Harald Graafeld, da han og
hans Mænd altsaa endnu vare trætte af Striden. Efter en haard Kamp
blev Guldharald overvunden. Ifølge een Beretning skal han være falden i
Slaget, ifølge en anden skal han være bleven tagen til Fange og sidenefter
hængt paa Haakons Befaling Haakon skal ogsaa have sat sig i Besiddelse
af den Mængde Guld, som Guldharald forte med sig, og som skal have
fyldt to Kister og været mere end en eneste Mand i Norden hidtil havde
lkesiddet 1). ,
Uagtet denne Begivenhed ikke omtales i danske Oldskrifter, og heller
ikke fortælles ganske paa samme Maade i alle norsk-islandske2), saa kan der
Skade, hentet fra Bestemmelsen i Loven om Ledingen· Den, som undlod at .
indsinde sig til Leding efter lovligt Udbud, skulde betale Ledingsvidez hvis han
gik paa et andet Skib, end han skulde, maatte han og betale Ledingsvide, uag-
tet han deeltog i Ledingen. Dette kaldtes at ro Ledingen og gjelde Vide, se
ældre Gnlathingslov Cap. 301.
l) Snorre, Olaf Troggv. Saga, Cap. 8—14. Olaf Tr. Saga i Fornrn. S.
Cap. 48——54. Fagrskinna, Cap. 37—44. Agein Cap. 9. Thjodrek Munk,
Cap. 4, 5· Jomsvikingasaga Cap. 6, 7» Egils Saga, Cap. 81. Knytlinga-
saga, Cap. 1. Odd Munke Olaf Tr. Saga, Cap. 12, 15. Olaf den helliges
Saga, Cap. 12.
L) Saxo (10ve V. S.479, 482) siger kun, som ovenfor nævnt, at Harald (Graa-
feld) døde efter at have betalt Skat for 3 Aar, og at Haakon var hans Søn-
Sven Aageson nævner intet enten om Harald Graafeld eller Haakon Iarl.
Snorre og de øvrige Kongesagaer, der følge ham, stemme i detHele taget med
Fagtskinnm og afvige derfra mere i Ord og Taleinaader, end i den egentlige
Fortælling-, Mest afvigende er Jomsvikingasaga, men som dog heelt igjennem er
Upaalidelig, og saavel ved sin Stiil, som ved de sjensynlige Overdrivelser og
Usandsynligbeder, den indfører, viser sig mere at være et Slags historisk Roman, end
s at gjøre Fordring paa fuldkommen Troveerdighed. Ifølge Jomsvikingasaga
snakke-. Det voxne Folks svenske-. t. n. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
