Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Harald Graafeld·
dog ej være nogen Tvivl om, at den i Hovedsagen har fundet Sted paa
den her fortalte Maade. Thi saintidige Vidnesbyrd bekræfte Beretningens
Sandhed. Den forhen omtalte islandske Skuld Gluin Geirssøn, Harald
Graafelds Hirdstald, nævner udtrykkeligt i sin »Graafeldsdraape«, hvorledes
Harald opmuntrede sine Mænd til Striden, hvorledes han selv kæmpede
tappert, og lod sit Liv paa Liniijordens sandige Strandbred (hvorved det
altsaa bekræftes, at Slaget holdtes til Lands), og endelig at det var den
skulde Haakon Jarl være kommen til Danmark, fordi Harald Graafeld og
Gunnhild Kongemoder ikke lode ham faa hele det Len, han ansaa sig berettiget ·
til efter sin Fader, nemlig fire Fylkerz han vilde ej noje sig med en Deel deraf,
og begav sig derfor med 10 Skive fra Norge paa Vikingetog, men opholdt sig
om Vinteren hos Harald Gormsson, som indbed ham til sig med 100 Mand.
Med et lignende Antal Folk skulde Harald Gormsson ogsaa have indbudt Guld-
harald, om hvis Arvefordring paa Riget der her ej er nogen Tale. Ved et
Gilde skulde Haakon Jarl have sagt, at Harald Gormsson ikke, som man paa-
stod, var den ypperste Konge i Nordenz dette kom for Kongens Øren, han bad
Haakon at forklare hvad han meente dermed, og denne sagde at det var et
Skaar i hans Anseelse, at Harald Graafeld længe havde siddet inde med de
Skatter, han skyldte ham. Harald erkjendte dette, men fordrede at Haakon
skulde finde paa et Raad mod Harald Graafeld. Haakon raadede nu til at
lokke ham ned tilDanmark under Venskabs Maske, og at Kongen, for at gjøre
ham der-mere godtroende, skulde tilkjendegive sin Hensigt at ville fri tilhans
Moder Gunnhild, der endnu var temmelig giftelystenz naar Harald kom ned«
skulde Gnldharald og Haakon overfalde og dræbe ham, imod at faa hver sin
Halvdeel af Norge som Skatland under Danmark. Ogsaa Guldharald erklæ-
rede sig villig til at deeltage heri, og der sendtes Bud til Harald Graafeld og
Gunnhild saaledes som Haakon Jarl havde foreslaaet. Gunnhild raadede
Harald til strax at reise, og han drog afsted med 2 Skive og 400 Mand.
Guldharald og Haakon Iarl havde imidlertid ved«Danekongens Hjelp samlet
en Styrke paa 60 Skibe, og traf Harald ved Halsz men da Angrebet skulde
ske, sagde Haakon at det var unedvendigt at kæmpe mod Harald Graafeld
med saa stor Overmagt, og at han deels selv for Slægtskabs Skyld havde Be-
tænkeligheder ved at kæmpe mod ham, deels helst vilde unde Guldharald Æren
for Seiren. Guldharald angreb derfor alene med 30 Skibez Harald advarede
ham, men forgjæves, og faldt i Kampen. Derpaa roede Haakon til, og gav
Guldharalds Mænd Valget, enten de vilde stride med ham, eller udlevere deres
Herres de valgte det sidste, og »Guldharald blev hængt. — Usandsynligheden af
denne Beretning, i Sammenligning med den ovenfor anførte, er iøinefaldende.
Dog synes Agele for saa vidt at slutte sig dertil, som de Ord, det lægger
Harald Graafeld i Munden red Guldharalds Angreb, næsten ere aldeles de
samme, som dem, Jomsvikingasaga lader ham sige. Det er ogsaa Jomsvikim
gasaga, som taler udforligt om Guldharalds Guld; Fagrskinna har noget -
derom, og synes for saa vidt at have kjendt dens Beretningz at den ej forøvrigt
følger den, vidner om at Fagrskinnas Nedskriver har fundet den usandsynlig.
Ogsaa Odd Munke- Olaf Tr. Saga nævner lidt om Guldharalds Guld, men
den er endnu mindre paalidelig end Jomsvikingasaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
