Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Forhold til Vendland. 69
afryste Aaget, og gjorde alle tilsammen Opstand. Oproreren Wigmann slut-
tede sig til dem, og uagtet Kongen, straxl efter den store Sejr over Ung-
rerne ved Augsburg (955) ilede mod Venderne og overvandt dem i en øde-
læggende Kamp, vedblev dog Krigen i flere Aar, og Kongen maatte i Aa-
rene 957——960 i egen Person gjore Tog mod dem, inden han paany fik
dem undertvungne, Temvlerne odelagte og Kirker ovlioggede i deres Land 1).
Da han kort efter drog til Jtalien for at modtage Kejserkronem fuldendte
Markgrev Gero hans Vert, idet han ogsaa tvang den polske Hertug Micsko
eller Miekzyslav til at underkaste sig Kejserens Lenshojhed 2). Ta Mig-
manns ovenfor omtalte Nejse til Kong Harald i Danmark just fandt Sted
paa denne Tid, og Adam af Breinen tillige udtrykke-lig nævner Harale
Drab og Vendernes Undertvingelse som nogenlunde saintidige3), kan det
neppe betvivles, at den Krig mellem Danerne og Otto l, som foresvæve-
.de Mag. Adam, har bestaaer i, at de have gjort fælles Sag med Venderrie
i den almindelige Opstand 955, at Otto ved et eller flere af de ovennævnt·e
Felttog ogsaa har gjort et Tog indiDanmark, elleridet mindste opholdt sigi
Slesvig 4), og at Mieskos Undertviugelse i Aaret 963 har bevæget Harald
l) Widltkind Ul. 58· Thietmar ll. 6. Continuatorchinonis, hos Pei·tz, 1. S.
623, 624.
2) Thietmar ll. 9. Miesko kaldes deels Misaco, Miseco, deels «Miesko, deels
Mieczyslav.
3) Adam af.Brem. ll. 5. Strax efter at der i det foregaaende Capitel (4) har
været talt om Erkebiskop Adaldags 12te Aar eller 948, og endnu tidligere (Cap.
3) om Haralds Daab, uden at der just lægges an paa nogen nojagtig thi-o-
nologisk Følge, heder det: ,,Paa samme Tid skal Kong Otto have underkastet
sig Slaverne, saa at de lovede at betale Skat og antage Christendommen, og
hele Hedningefolket lod sig dobe: da først bleve Kirker opførte i Slavelandet«.
Hvad Forf. her nærmest har for Hje, er Ottos egne Tog mod Slaoerne,
men ved denne Lejlighed omtaler han ogsaa disses umiddelbare Følgen
4) Muligheden af, at Otto et af disse Aar har kriget mod Danerne og opholdt
T- sig i Slesvig, lader sig ifølge det ovenfor fremsatte ikke benegte. Hertil kom-
s·c mer nu, at den samtidige Widukind (lll. 75) udtrykkeligt siger, at Otto havde
overvundet Avarer, Saracener, Dan er og Slaver, odelagt de hedenske Templer
hos Nabofolkene, og oprettet Kirker o. s. v. (P0pulus me1110ravit, eum . .
saperbos hostes, Avares, skruet-mas, Danos, slavos armis vjcisso .....
dclubra dookum ja vicinis genlibus destruxisse, templa ministrorumque or-
diaes constjtuisse Ee.). Og endelig kan man, de aabenbare Fejl uagtet, ikke
ganer overse —den i Aaret 1036 afdode Ekkehards Beretning, at Ahbed Kraloh
i St. Gallen i Aaret 952 frygtede for at Kong Otto, der den Gang var langt
borte i Slesvig paa et Tog mod Danerne, skulde straffe ham for en be-
gangen Forseelse, at efter Kralohs i 958 indtrufne Død en Vikarius bestyrede
Abbediet, medens Otto var borte og underhandlede med den engelske Kong
Adaldag om et Tog mod den danske Kong Knu t; at strax derefter en vis Buk-k-
hard valgtes til Abbed, og bekræftedes i Maintz af Kongen, da denne efter at
have overvundet Knut vendte tilbage fra Slesvig. Thi har den fra Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
