Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82· Haakon Farl-
skulde hans Værd erstattes efter en bestemt Tart; hiin Ed skulde den christne
Dinsser aflægge paa ehriftelig Viis, den hedenske efter de hedenske Skikke.
Hvis en Nusser stjal fra en Græker, eller en Grirker fra en Nusser,. skulde
Thven i begge Tilfælde være samme Straf underkastet. Nussiske Fanger
skulde kunne udloses efter en bestemt Tart, en ungMand eller Kvinde for
lil, en ældre for 8, en Olding eller et Barn for 5 Guldstykker l). Naar
en Nusser dode i Konstantinopel, skulde hans Efterladenskab ej inddrages,
men iilfalde hans nærmeste Frænder eller dem, til hvilke han havde over-
draget det. Nusserne skulde forholde sig stille og ordentlige i Koustantino-
vel; i Negelen skulde ingen Nusser have Tilladelse til at kjøbe de kostbare
Tojer, der kaldtes »—Pavoloker«, for mere end 50 Guldstykker 2’). Nusser
og Græker skulde være forpligtede til gjensidigt at komme Skibbrudne fra
begge Nalioner til Hjelp. Derimod forpligtede ogsaa den russiske Storfyr-
ste sig til at sende den græske Kejser Hjelpetropper, naar han behøvede og
forlangte det.
—«3i se her, under hvilke Forhold ogsaa den nordiske Nejsende
bevægede sig i Konstantinopel Han modtes vistnok med Mistanke og
Ængstelighed, fordi Kejserriget havde lært at fole Nordboernes Kraft og
Krigerdngtighed, men paa den anden Side nød han og store Fordele, og de
græske Kejsere betragtede allerede Rusland og Norden som Lande, hvorfra
de i Nodsfald kunde soge Hjelp mod de stedse mere og mere fra Østen tru-
ende Farer. I Konstantinopel vrimlede der vist allerede ej alene af russi-
ske, men ogsaa af norske, svenske og danske »Gjester«, der handledeiFhrster-
nes Navn, og andre, der handle-de i sit eget; flere toge vel endog allerede
1) Det oldslaviske Ord er «Zlato« eller «Zolotnik«. Størrelsen af en saadan
Zlato kjendes ikke med Vished. Man veed at det russifke Pund fra Oldti-
den af har været deelt i 96 Zolotnikz antages altsaa et russisk Pund i det
10de2larh. at havesvaret til et norskt, bliver een Mark 48 Zolotnik, og en Ertog,
JJY af en Mark, 2 Zolotnik. Tarten for en ung Mand eller Kvinde skulde
efter denne Beregning blive 5 Ertoger i Guld, hvilket igjen svarer til 40 Er-
toger eller 173 Mark Sølv. Dette er slet ikke saa usandsynligt, naar man
erindrer (se 1ste Bind S. 784) at en meget dyr Tralkvinde kostede 3 Merker,
men de billige 1 Mark hver paa Markedet i Brenneerne, da Hoskuld kjøbte
Mælkorka.
2) Efter den ovenanforte Beregning altsaa for 872 Mark eller henimod 75 Spd.
i vore Penge; dog maa man erindre at en saadan Sum paa de Tider havde næ-
sten ligesaa meget at betyde som det tidobbelte nnomstunder. Man ser at det by-
zantinske Hof ikke ønskede at altfor mange af de kostbareste Varer udførtes.
Hvad Slags Stof «Pavolok« var, vides ikke med Vishedz kun saa meget ser
man ved Sammenligning med Beretningen i græske Skrifter, at det har vceret
et af de kostbare Stoffer, der ifølge Konstantin Porph. i hans Verk om
Ceremonierne S. 271 plejede at foræres til fremmede Gesandter og Fyrster,
Stoffer af forskjellige Monstre, med indvaevede Figurer. Undertiden vare disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
