Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jomsoikingernes Tog til Norge. 105
der, mod en bestemt Sold og Deel af Byttet efter vundne Seire, havde ta-
k get Tjeneste under en Hooding hvilken de forpligtede sig til at følge med
L ubetinget Lydighed, hvor som helst han førte dem, idet de tillige lovede hin-
k anden indbyrdes ubrodelig Troslab og Broder-skab, og underkastede sig alle
ner ham som den, der nojagtigst berettede paa Island om Jomsvikingestaget.
Den indeholder en, som det af de nærmere Omstændigheder synes, paalidelig
Beretning (se nedenfor S. 123) om Anledningen til hans Tilnavn, hvoraf det sees,
at Einar, som just var utilfreds med Jarlen, strax før Slagets Begyndelse truede
med at gaa over til Sigvalde, og kvad endog to Versi den Anledning, hvor
Sigvaldes Navn nævnes. Egils Saga Cap. 81 fortæller ogsaa noget her-
om, og siger, at Einar just havde digtet Bellekla, men at Jarlen ej vil-
de høre den, førend Einar havde kvcedet hine to. Bers, af hvilke det ene
indeholder Sigvaldes Navn, og saaledes røber sin Samtidighed med Iomss
vikingesejdem Jarlen forærede ham ifølge Egils Saga et praegtigt Skjold.
Dette Skjold forærede Cinar siden Egil Skallagrimssøn, efter hvad man af
Egils Saga kan se, en god Stund førend denne blev ganske svag og affceldig.
Egil døde da han var over 80 Aar gammelz hans Fødsel falder omkring 9065
hans Død kan derfor neppe være indtruffen senere end 991. Han var nogle
· Aar før sin Død blind og affekldigz hans Bersrelse med Einar Skaaleglam
kan derfor endog ej have fundet Sted senere end henved 986, følgelig maa hel-
ler ikke Jomsvikingeslaget sættes senere end dette Aar.
c. J Forbindelse hermed maa det anføres, at Olaf den helliges Saga
Cap. 50 lader Oplændingekongen Rørek sige, at da Harald Gormsson og
Haakon Jarl bleve uenige, gjorde Jomsvikingerne deres Tog til Norgez hvilke
Ord, om de end kunne forliges med at Toget fandt Sted efter Harale Død,
dog nærmest synes at antyde, at det skede i hans Levetid. Ligeledes omtaler
Odd Munks Olaf Tryggvessons Saga Cap. 15 Jomsvikingetoget paa en
Maade, der sætter det i den nærmeste Forbindelse med Uenigheden mellem
Haakon og Harald, og kun ,,nogle Aar« efter den tydske Krig, uden at Har-
alds Død nævnes
Det eneste chronologiske Datum, der foruden Sagaernes udtrykkelige For-
tælling om Gravollet m. m. strider mod at sætte Toget tidligere end 994, er
Angivelsen i Færeyingasaga om Sigmund Brestesons Kamp med Bue digre,
der henfores til Sigmunds 27de Aar. Men ikke at tale om, at alle Tids-Angi-
velser i Færeyingasaga ere paa det nøjeste lempede efter Tidsregningen i Olaf
Tryggvessons Saga, og derfor i og for sig ikke paalideligere end denne, er
det langt rimeligere, at Sigmund slet ikke deeltog i denne Kamp, eller i alle
Fald kun medens han endnu opholdt sig ved Jarlens Hof, førend han, som
Fær. Saga vil, var bosat paa Færøerne.
Hvad overhoved Beretninan om Urveollet o. s. v. angaar, da er det
at merke, at Begivenhederne i Danmark omkring Harald Gormssens Død ere
det slettest og unojagtigst behandlede af alt, hvad der i vore Sagaer findes om
de danske Anliggender. Thi ikke at tale om, at den upaalidelige Jomsvikinga-
saga først lader Palne-Toke stifte Jomsvikingeforbundet l4 eller 15 Aar efter
Harald Gormsssns Død, derpaa selv dø et Par Aar efter, og omsider Iomsvi-
vikingetoget indtrefse efter at Sigvalde i nogen Tid havde været Høvding, att-
saa henved 20 Aar efter Haralds Død, saa findes ogsaa hos alle·de øvrige,
endog de paalideligste, den væsentlige Mangel, at de ikke med et eneste Ord
omtale Danmarks Erobring ved Erik Sejrsoel efter Haralds Død, uagtet denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
