- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
106

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Haakon Iarl·

nødvendige Bestemmelser med Hensyn til god Orden og Disciplin, saa vel
ude i Felten, som hjemme i Vorgen, hvor de forte et strengt, næsten klo-
sterligt Garnisonsliv. Jomsvikingasaga har opvevaret os de væsentligste af
deres Vedtrrgter, hvilke den naturligviis tilstriver Palne-Toke. Er end



Begivenhed dog maa ansees aldeles vis, og, som man lettelig vil skjønne, er
af overvættes Vigtighed til ret at forstaa de øvrige Begivenheders Gang og
Tidsfølge. Kun en paa oldnorsk forfattet Beretning (i Fornm. Sogur xl.
419) taler derom, men den er alene en Bearbeidelse af hvad Adam af Bremen
fortaller. Knnne Sagaerne her i saa høi Grad fejle i eet, og det noget af
det allervcesentligste, da kunne de ogsaa fejle i hvad der forholdsviis er af min-
dre Vigtighed. Usikkerheden af de oldnorske Beretninger om Anledningen til
Toget viser sig og deri, at medens Snorre, Olaf Tr. Saga og Fagrskinna lade
Kong Sven gjøre Arveol efter sin Fader og Strut-Harald paa een Gang, la-
der Jomsvikingasaga Sven først gjøre Gravol efter sin Fader, og der laegge
sig nd med Palne-Toke, og endelig, mange Aar senere, efter Strut-Harald, saa
Urimeligt det end lader, at han ikke skulde overlade dette til dennes egne
Sønnen Hvad man kan anse for sandsynligt heraf, er altsaa knn, at der
holdtes et Arveol efter Stru"t-Harald, hvori Løfter-tie bleve aflagte, men at
Sven selv intet havde dermed at bestille. Navnet Harald, fælles baade for
Strnt-Harald og Harald Gormssøn, kunde give Anledning nok til Forvexling
eller Sainmenhlanding.

Knnne vi altsaa se bort fra vore Sagaers Tidsbestemmelser, bliver Spørgs-
maalet: naar foretoges efter al Rimelighed dette Tog? Her maa man først
og fremst svare: saa nær efter Haralds eget Tog til Norge, som det paa
nogen mulig Maade for de styrbjornske Anliggenders Skyld kan tænkes Sven
Tjngeskeggs Historie vil her nogenledes komme os til Hjelp. Saro lader ham
i 7 Aar, Mag. Adam (paa eet Sted) i to Gange syv Aar (bis seplem) vaere borte
fra Danmark under Erik Sejcsoels Erobringstid, efter at han en kortTid efter
Faderens Død havde været i Besiddelse af Riget og tillige vceret fangen af
Iomsoikingerne. Da vi imidlertid have seet, atSven ogsaa i Aarene omkring
980 var i Landflygtighed-, bliver det hojst rimeligt at antage to særskilte
Landflygtighedsperioder for ham, hver paa omkring 7 Aar, hvilke Mag. Adam
ved en Feiltagelse eller Misforstaaelse af sin Hjemmelsmand Kong Sven Ulfssøns
Ord, har henfort til een og samme Tid,skjont han ved Udtrykket bis septem dog
røber en dunkel Erindring om det Rette. Antagetnu, at Erik Sejrsal er dod ved
995, falder Svens sidste Landflygtighedsperiode mellem 989 og 996. Da Har-
ald ifolge Mag. Adams Vidnesbyrd dræbtes endnu før Erkebiskop Adaldags
Død (988), og efter storst Sandsynlighed 986 i Krigen mod fin Søn Sven,
falder altsaa dennes forste Landflygtighedstid mellem 978 og 985, hvilket paa
det merkeligste stemmer med hvad vi ovenfor paapegede angaaende Tiden, da
Harald bekrigede Norge, stod i Forbindelse med Str)rbjørn, og erhvervede
Iomsborg, thi alt dette oildesikkert have modt mange Vanskeligheder, om Sven
havde vceret hjemme, ligesom det og er merkeligt, at Svens Navn derved slet ikke
onitales. Vi faa derved for Sven en Periode af tre Aar (986—989)- hvilken
han strar efter Faderens Død tilbragte i Hjemmet, indtil Erik Sejrscel fordrev
ham. Den Periode, hvortil vi for Iomsvikingetogets Vedkommende maa holde
os, bliver altsaa kun fra 980 til 986. Da nu Styrbjorns Død, efter hvad
tidligere er viist, indtraf omkring 985, bliver det næsten vist at Jomsvikinger-
nes Tog har fundet Sted 985 og 98t3, og at deres Fraværelse fra Dan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free