Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iomsvikingernes Tag til Norge— 113
Geirtlliind og hans Mænd vaagnede ved Iomsvikingernes Krigsraab og
VaabentummeL Han kastede i en Hast Klæderne paa sig, og hoppede ud
fra Lostet. Det var er lsojt Hop, men han kom dog ned paa Benene I
det samme han kom ·ned, fik han et Hug over Armen, saa at Haanden gik
—i· af; imidlertid slap han dog bort i Mørket, fik nogle Folk til at folge sig
" paa en Lobesknde, og skyndte sig nordefter alt hvad han kunde, indtil han
traf Haakon Jarl og hans Søn Erik ved »et Gilde paa Gaarden Skuggen
i Vorgnnd paa Sondmore Iarlen sad just ved Bordet, da Geirmimd kom
ind og hilsede ham. ,,Er der noget paa Færde«, spurgte Jarlen. ,,«-a",
svarede Geirmund ,,Ieg haaber din Tidende er god«, sagde Iarlen ,,Nej",
svarede Geirknund, ,,god er den ikke, men sand; en Hær er kommen i vort
· Land søndenfra Damnark, og over megen Skade i Eders Nige«. Haakon,
som maaske allerede længe forgjæves havde ventet Iomsvikingerne, vilde i
·z- Forstningen ikke tro"det, og sagde at Norge forlængst havde været ode, hvis
fDanerne havde herjet hver Gang der gik Nygte derom; han lagde endog
Lill, at Folk neppe vilde vænne sig af med at udsprede falske Efterretninger-,
«førend en saadan Rygte-smed var bleven hængt. Geirmund svarede: ,,om faa
kUger ville J nok erfare, at jeg har talt sandt«. I det samme blottedehan
sksm Armstump til Bevis paa at han ej foer med Logn. Han tilfojede at
«· han kunde skjønne det var Jomsvikingerne derpaa, at han i det samme han
mistede Haanden,· paa hvilken der var en Guldring, hørte en af de Om-
staaende sige: ,,der fik du en god Fangst, Vagn Aakeson!« Det var nemlig
A ham- som havde hugget den af. Nu indsaa Iarlen og hans Mænd, at det
virkelig var Alvor-, og at man skyndsomst maatte samle den udbudne Hær.
·«— Viter bleve antændte, Herrer opskaaren, og Haakon selv ilede med et eneste
Skib ud og ind efter hver Fjord for at drive Folk sammen, saa at man
ikke engang ret vidste Besked, hvor han var, eller hvor han sidst havde til-
bragt Natten Man maa næsten formode, at det lange Ophold, som gik
hen mellem Erik Jarls første Melding om den forestaaende Krig og Ioms-
· vikingernes virkelige Ankomst, har gjort Haakon tryg, saa at han har ladet
Uen Deel af de først samlede Skarer drage hjem i gjen Imidlertid samledes
knu atter Herren sammen i store Flokke og sorogedes med alle dem, som
Jomsvikingernes Herjen nodsagede til at flygte fra de sydligere Fylker
skHaakon holdt idelig Udkig, deels landvejs over Eidet, deels udenom Stad
og syd i Fjerdene, medens Erik forblev ved Hovedherrea
.;." Iomsvikingerne styrede uden nogenMrdstand under ideligHerjen langs
TiLandet og forbi Stad til Soiidmore Her lagde de forst ind tilHeroerne,
’her, i Danekongens eget Rige-, er indlysende. Alle de øvrige Sagaer, Jerns-
vikingadraapa med iberegnet, trceone Icederen og Geirmund.
fI .Mimch. Det norske Folks Historie. lo U- « 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
