Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Haakon Jarl.
fulgte hans Exempel. Jsirr nævnes tvende af hans Stavnvoer, Haavard
huggende og Assak Holmskalle; om den sidste troede man, at Jern ikke hed-
paa ham, thi han stred. uden nogen chelm over sin skaldede Isse, og intet
Hng gjorde ham nogen Skade. I Midten af Flaaden, hvor Haakon Iarl
førte Vesalingen, gik det ikke mindre varmt til. Mod ham selv rettedes saa-
mange Kastevaaven at hans Brynje ganske blev opslidt, saa at han maatte
kaste den af sig. Det var et almindeligt Sagn, at han, da han saa sine
Mænd falde og sine Skive vige tilbage, gik op paa «Land og ofrede sin
syvaarsgamle Søn Erling til deGnddonnne, han meest dyrkede, nemlig Thor-
gerd Holgahrnd og hendes Soster Irp, idet han anraabte om deres Bistand
I denne Tro hesthrkedes man derved, at der, heldigviis for ham, udbrød et
voldsomt Uvejr med Hagl, hvoraf hvert Korn vejede en Ore (to Lod), og
som drev Danerne lige i Ansigtet Fra de danske Skibe vilde man endog
have seet Thorgerd og Irp i Forstavnen paa Haakons Skib, udsendende
en drerhende Piil fra hver af deres Fingerender· Endog Saro omtaler
dette Sagn, og vil endog vide, atHaakon skal have ofret to Sønner De paa-
lideligste Sagaer neevne imidlertid lidet eller intet derom, skjønt de alle omtale
Uvejret. At Haakon var overtroisk nok til i en saadan Fare som denne at’
kunne kvasle Fiidei«folelsen og forsøge paa at tilkjobe sig sine Guders Hjelp
ved at give dem det bedste han havde, sin egen Søn, er i og for sig ikke
usandsynligt, og stemmer godt med, hvad vi forovrigt vide om Haakon·; men
paa den anden Side kunde og et Sagn, som dette, let opstaa efter en løs
Formodning, og Vished·kiinde man vel ingensinde have om, en Handling som
denne, hvilken, om den end fandt Sted, dog sikkert maa have været foreta-
gen i den største Hennneliglnsd Sagen maa derfor staa ved sit Værd At
Haglvejret indtraf og forvirrede de Danske, er imidlertid vist«-’). Sigvalde
Jarl var selv den første til at lade Tengslene kappe og tage Flugten Ud af
l) Denne Onisteendighed nævnes udtrykke-ligt i et Par Vers, der i Ol. Tr. Saga
Cap. 90 (hos Snorre Cap. 43) anføres af Skalden Tind Hallkellssons Draape
om Haakon Jarl.
2) Ofringen omtales slet ikke i Fagrskinna, hvilken derimod nævner Erling som
en af Unfererne iSlaget. Snorre, Cap. 47 og Ol. Tr. Saga Cap. 90
omtale den og dens Følger, dog kun med det mistænkelige Tillæg: »saa er
sagt at« o. s. v. Derimod fortæller Jomsvikingasaga Cap. 44 vidt og bredt
derom, og siger endog, at Haakon lod sin Træl Skofte Kark forrette Ofringen.
Saro, 10de Bog S. 483, omtaler baade Ofringen af to Soniier, og det paa-
følgende Uvejr med Regn og Hagl. Ofringen omtales ligeledes allerede i Bi-
skop Bjarnes Jomsvikingadraapa, og det kan neppe betvivles, at Sagnet er
meget gammelt. I Ol. Tr. Saga anfores ogsaa Vers af en saakaldt Vaa-
draapa, hvor Haglvejret og Thorgerd onitales, men denne Draapes Alder kjen-
des ikke. Om Haakons Overtro og mystiske Tilbedelse afThorgerd Holgabrud
Og er (st’ 1ste Bd. S. 331) vil der nedenfor (S. 128) berettes mere, saa-
velsom hvor Talen er oni Sigmund Bresteson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
