Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydroerne skatskyldige under Norge. 137
men kun Mandskabet blev reddet. De fandt imidlertid en venskabelig Mod-
tagelse hos en Iarl ved Navn Olaf, som herskede der i Egnen, og Thor-
gils gjengjeldte hans Gjestfrihed ved at fælde i Tvekamp en grum og for-
hadt Biting, der vilde tiltvinge sig Iarlens smukke Syster Gudruns Haand.
Efter Holmgangsloven tilfaldt «3ikingens Efterladenskab Sejrherren; Thor-
gils sik saaledes baade hans Skibe og Gods-, og Jarlen lselonnede ham
desuden ved at give ham Gudrun til Egte Thorgils havde nu Skive nok,
og kunde tillige skaffe sig det tilstrækkelige Antal Folk. Den folgendeSom-
mer gjorde han derfor et- nyt Tog til- Sydroerne med større Eftertryk end
forhen, og gav Jndbyggerne Valget mellem at taale Herjen eller at betale
Skatten. De valgte det sidste, og han kunde endnu samme Sommer bringe
Skatten til Haakon Iarl, der ogsaa holdt sit Løfte og overlod ham de
længe attraaede Eiendomme l).
Hvorledes Haakon erhvervede dette Overherredomme over Orknoerne
og Sydrverne, om han selv havde gjort noget Tog derhen, eller om han
alene udsendte flere slige Skatkravere, som Thorgils, nævnes ingensteds
Men om Sagen selv kan man neppe tvivle. Man kan og være vis paa, at
en saa herskesyg men tillige klog Mand, som Haakon, har benyttet sig af en-
hver Lejlighed og ethvert Middel til at hævde sit Herredømme over Mor-
ges Slatlande, og i Særdeleshed over Orknoeme, hvor det fremfor Alt
maatte være ham af Vigtighed at hindre Gunnhilds Sønner fra atter at
finde Tilhold
en skotsk Konge Jlduls (egentlig Hildulf), død 961, og hans Søn Anlaf eller
Olaf dræbtes af Kong Kened 978 (Tighernach, hos O’Connor 11. p. 260).
l) Floamanna Saga, Cap. 14—16. Hovedbegivenhederne i denne Saga bære
alt Præg af Sandhed, om end enkelte Biomstændigheder smage af Overdrivelse
og senere Udpyntning. Om Tidsregningen er der forhen talt. Det er viist, at
de enkelte Data ved nærmere Undersøgelse dog idet hele taget lade sig nogenledes
forlige med hinanden indbyrdes, saavelsom med andre tilforladelige Tidsangi-
velfer, og det vil sees, at den endog bestyrker den af os ovenfor fremsatte Be-
regning af Harald Graafelds Dødsaar. En Omstændighed, der ved første
Øiekast kunde synes at medføre Vanskeligheder, er den, at Cap. l4 synes at
nævne Haakon Jarls Regjering og Thorgils’s Besøg hos ham som næsten
umiddelbart følgende efter de ovenfor (S. 4l——43) omtalte Begivenheder un-
der Harald Graafeld. Men da det i Cap. 16 heder, at Jarlen sendte Thor-
gils afsted for at indkræve deni tre klar udeblevne Skar, og der dog ej kunde
være Tale om nogen Udeblivelse af den ham tilkommende Skat førend han
selv havde tiltraadt Regjeringen, maa saaledes i det mindste 3 eller 4 Aar
tænkes forløbne mellem Cap. 13 og l4. Og kunne først 4 Aar tænkes mellem-
liggende, uden at de i dem af Thorgils udførte Bedrifter nævnes-, kan dette
ogsaa lige saa godt være Tilfældet med flere Aar- i hvilke Thorgils riineligviis
var paa Handelsrejser. — ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
