Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Haakon Jarl.
19. Begivenheder paa Farverne-. Sigmund Bresteson
Paa Fwwcrne herskede allerede siden Harald Graafelds Tid den
mægtige Blotiuand Hafgrim i Sudro over den sydlige Halvdeel; den an-
den Deel havde derimod Brodrene Breste og Beine paa Skutno i Leu af
Haakon Iarl. Da det«som ovenfor nævnt, udtrykkeligen siges at Hasgrim
havde faaet sin Deel i Len af Harald Graaseld, Breste og Beine
derimod sin af Iarlen, skulde man formode, at Hafgrim ikke har
anerkjendt Iarlens Overherredomme, men enten hersket aldeles uafhæn-
gigt, eller endnu for et Syns Skyld ndgivet sig for Erikssonnernes Va-
sal. Saa meget er vist, at han stod paa en spendt Fod med Vrodrene
paa Skoven og alene ventede paa Leilighed til at komme i Kast med dem.
Denne fandt han, da to af de Mænd der opholdt sig hos ham, kom i
Uenighed om, hvo der var den ypperste Hovding paa Oerneu Den ene-
Einar Sudroing, en Frænde af Breste og Veine, holdt paa disse, men
den anden,« Eldjarn Kambhatt, paa Hafgrim selv; det ene Ord tog det au-
det, og Enden blev, at Eldjarn slog til Einar med et Stykke Tree, hvor-
paa Einar slog Eldjarn i Svime med en Orhaminer Hafgrim jog nu
Einar bort, og bad ham fare til sine Feernder paa Skum-, idet han lagde
til, at seent eller tidligt maatte han nok selv komme til at prøve Kræfter
med dem. Breste tog venligt imod Einar, og lovede ham sin Beskyttelse
Den hidsigeHafgrim lovede ikke længe med at velte sig ind paa ham, hvor-
til han nu troede at have fundet et godt Paaskud Endnu om Vinteren
efter den Host, Slagsiuaalet havde været, begav han sig til Skuvo og for-
drede Erstatning for den Overlast, Eldjarn havde lidt. Vreste tilbød Lov
og Dom til Tl)inge,· men Hafgrim fordrede Selvdom, hvorpaa Breste saa
meget mindre vilde indlade sig, som Eldjarn havde været Angriberen Ikke
desto mindre stevnede Hafgrim Eiuar til Thinget i Thorsharsn paa Skin-uno-
hvor han tænkte med Overmagt at sikre sig en fordeelagtig Dom. Men
Breste og Beine srennnodte ogsaa heel mandsterke, og forspildte Sagen for
Hafgrint, idet den lobkundige erste tillige fordrede Eldjarn erklæret fred-
løs, fordihan vverfaldt sageslos Mand. Hafgritn sagde at dette skulde hevnes.
Breste sluttede at han ikke ændsede hans Trusler- Dermed sliltes de for den Gang.
Hafgrim forsogte nu at hverve flere formaaende Mænd til at gjøre
fælles Sag med ham i et Angreb paa Brodrene Først henvendte han sig
til sin Svigerfader, men denne, som bar en ædel Mand, vilde intet høre
derom, ja kastede endog et Spyd efter Hafgrini, da han begyndte at give
onde Ord. Qedre Lykke havde Hafgrim hos den trtedske og pengebegjcrrlige
Thrond i Gote, der, uagtet han var en rig Mand og desuden kjedeligt
Soskendebarn til Brodrene, dog ved Loftet om en betydelig aarlig Afgift,
Hafgritu tilbod at yde ham, lod sig bevæge til at deeltage i Auslaget mod de-
res Liv. Efter Thronds Raad overtalte Hafgrim ogsaa hans Mvrbroder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
