- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
149

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigmund Herre over Farer-raa 149

udrede alle disse Penge paa een Sommer; skede dette, og over-holdt han
forøvrigt Forliget og den afsagteDom, stulde han have Landsvift1) iFær-
oerne, ellers ikke. Sigmund takkede Iarlen for denne Afgjørelse, forblev i
Norge om Vinteren, og drog ikke over til Ftrroerne førend den følgende
Vaar (990). Da han var kommen did, stevnede han Thrond til at møde
sig paa Thinget i Thorshava Thrond indfandt sig, og Sigmund bebrej-
dede ham hans Uordholdenhed, fordi han ikke efter Løfte havde fulgt ham
til Morge; han bad ham nu erklære sig reent ud, om han vilde holde no-
get Forlig eller ej. Thrond søgte atter lldtlugter, bad Sigmund selv af-
sige Dom, og forestillede ham at· dette vilde være ham til størst Hæder.
Men Sigmund var dov for enhver saadan Anmodning, og Thrond maatte
derfor omsider erklære at han vilde holde den afIarlen afsagteDonu Dog
fojede Sigmund sig i at give ham tre Aars Henstand med lld"betalingerne.
Efter mange hhklerske Ord fra Thronds Side skiltes de ad, i det mindste
tilsyneladende forligte. Da Sigmund om Sommer-en gjorde sig rejsefærdig
for at drage over til Haakon Iarl med Skatten, udhetalte Thrond ham
ganske rigtigt den ene Trediedeel af Pengene, men klhnkede dog overmaade
meget derved. Han tilkjendegav ogsaa sit uvenskabelige Sindelag mod Sig-
mund, eller sin Hengivenhed for det Parti, der maatte ansees siendtligt mod
ham, ved at tilbyde Assurs unge efterladte Søn Leif Opfostring, og lade
ham vore op hos sig i Gøte.

Da Sigmund havde samlet Skatten drog hani olgeF med Thore over til
Morge, og udredede Skatten tilIarlens Tilfredshed( (990) Han tilbragte at-
ter Vinteren hos Haakon, og holdt om Vaaren endelig Bryllup med Thurid, hvis
Fader Thorkell Torfrost imidlertid, som ovenfor nævnt, var bleven Iarlens
Shsselmand i Orkedalen Brylluppet stod paa Lade hos Iarlen selv i srv
Dage, og han udncevnte ved denne Lejlighed Thorkell til sin Hirdmand.
Det var ikke førend om Høsten, at Sigmund vendte tilbage til Færøerne
(99l). Da tog han sin Hustru Thurid og Datter Thora med, og til-
bragte Vinteren i Nolighed I hele dette Aar havde saaledes Thi-ond væ-
ret forskaanet for noget Krav. Den folgende Vaar, paa Thinget i Thors-
havn, hvor baade Thrond og Sigmund tilligemed en Mængde andre modte,
paastod Sigmund altsaa med Rette, at han egentlig kunde fordre alt hvad
der stod tilbage af de Veder, Thi-ond skulde udrede, men sagde, at han des-
uagtet for denne Gang vilde lade sig noje med en TrediedeeL Thrond
søgte akkck Udflllgkek· Han spurgte Sigmund, om han ej vilde unde Leif
Assursson nogen Erstatning fordi han havded dræbt hans Jaden ,,i saa
Fald«, sagde han, »kunde jeg betale ham, hvad du har til Gode hos mig" .

1)« D. e. Tilladelse til at opholde sig i Landet, Frihed fra Utlegd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free