- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
150

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Haakon Iarl.

»Det gjvr jeg ikke«, sagde Sigmund, ,,jeg vil have mine Penge-A »Du vil
dog selv erkjende Billigheden af hvad jeg siger«, svarede Thrond. »Betal
Pengene«, sagde Sigmund, »eller det skal bekommedig ilde«." Thrond be-
talte nu Halvdelen af den fordrede Trediedeel og sagde at han ej formaaede
mere denne Gang. Da gik Sigmund hen til Thrond, satte ham Ørespid-
sen for Brystet og truede med at trykke til saa at han skulde føle det, hvis
han ej betalte Pengene »Du er en vanskelig Mand«, ·sagde Thrond, »og
sendte Bud ind i sin Thingbod efter en Pengepung som laa der; da den
var bragt ud, befandtes den at indeholde netop saa meget som Sigmund
skulde have. Om Sommeren gjorde Sigmund en kort Nejse over til Norge
med Skatten, kom snart tilbage igjen, og tilbragte cdinteren hjemme paa
Færøerne, hvor ban allerede var bleven meget vennesæl. Endog med Bjar-
ne paa Svino levede han i den bedste Forstaaelse, og denne meglede ofte
mellem ham og Thrond, hvor det ellers vilde være kommet til aabenbar
Fejde Den følgende Vaar, da Alle atter vare samlede paa Thinget, kræ-
vede Sigmund Nesten af de tilbagestaaende Boden Thrond fremsatte paa
ny Modfordringen i Leifs Navn, og Mange lagde et Ord ind med- om
det Ønskelige i at en Overeenskomst kunde komme istand. Sigmund sagde,
hvad der vist ogsaa var ganske rigtigt, at om han endog gik ind paa Thronds
Forslag, vilde Leif neppe faa mere afPengene, end han selv; imidlertid er-
klærede han sig for gode Masiids Ord villig til at lade dem blive hen-
staaende indtil videre, dog med det udtrykkeligeTillæg, at han hverken efter-
gab dem eller vilde betale Veder. Om Hosten (993) drog han atter over
til Norge med Thore, for at bringe Jarlen den aarligeSkat; hans Hustru
Thurid blev tilbage. «Han skal have opholdt sig hos Jarlen om Vinteren, og det
er denne Einter, i Løbet af hvilken han efter Færeyingasagas Udsagn skulde have
deeltaget i Jomsvikingeslaget og hugget Hænderne af Bue digre, hvilken
Bedrift, om han end har udført den, dog efter hvad der ovenfor er viist,
maa have været udfort syv Aar tidligere, saa at det vel endog er uvist,
hvorvidt Sigmund virkelig har tilbragt denne Einter i Morge, især da han
efter sit Gifternmal synes at have hnft stadigere Vinterophold paa Færøerne
end før. Sigmund tilbragte nu et spar "Aar i Rolighed paa Færøerne.
Han beherskede disse uden at nogen bestred hans Myndighed Jarlen fik
den bestemte Stat, og saaledes var Haakons Herredømme over dette Skatland
nu ved Sigmunds Dygtighed fuldkommen befæstet1).

W. Begivenheder paa Jsland—
Over Jsland synes Haakon Iarl ikke at have udovet nogen Indfly-

1) Færeyingasaga, Cap. 24—27. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 185, 186.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free