Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerdingsdomme. Kalenderforbedring. 15 7
og Vaarthingenes Indretning havde ogsaa Indflydelse paa Lagrettens el-
ler den egentlige Landsregjerings Organisation. I Stedet for at den tit-
ligere neppe bestod af andre end Goderne selv tilligemed de to Naadgivere,
enhver af dem udnævnte l), kom den nu til at bestaa af tolv Medlemmer
fra hver Fjerding« altsaa i det Hele af 48 Medlemmer, af hvilke enhver
medtog to Raadgivere. De tolv Medlemmer fra Nordfjerdingen vare den-
nes Goder, fra hver af de vvrige Fjerdinger var det de ni Goder tillige-
med tre andre anseede Mænd, som disse ovnaevnte med sig 2).
Blundtetils Brand skal efter Angivelser, hvis Rigtighed man ej har
nogen Grund til at betvivle, have fundet Sted om Vaaren 962 3), og fol-
gclig bleve de vigtige Indretninger, Thvrd Gelle foresiog, trufnevaa Althin-
get det samme Aars Sommer. Den Mand, som da hellaedte Lovsigemands-
Embedet, var Thorarin Olafsson, med Tilnavn Nagabroder, paa Var-
nmlol i Sydfjerdingem en meget forstandig og anseet Mand; han var Lov-
sigemand i 20 Aar, fra 950, da Rafn Hongsson døde, indtil 970. Hans
Embedstid 4) er ogsaa merkclig ved en anden vigtig Foranstaltning, som da
blev vedtagen, nemlig til Tidsregningeus Forbedring Qlian havde i læn-
gere Tid regnet Aarene efter Uger, i Stedet for efter Fimtcr eller Pe-
rioder af fem Dage, hvilket af flere Ytringer i de gamle Love at dømme
synes at have været vore Forferdres ældste Inddeling af Tiden, medens
llge-,Jnddelingen derimod synes at være opkommen efter Bekjendtskalset med
de sydligere Nationer. Fimterne passede til Aarets Dage-Antal, saa at
dette jevnt tom til at udgjore 73 Fimter, og den Fejl, som ved denne Neg-
ningsmaade opstod, kun bestod i at Skuddagene hvert fjerde Aar tabtes.
Men naar man regnede efter hele Uger, kunde .man ej komme Aarets Da-
geantal nærmere end at lade Aaret bestaa af 52, altsaa af 364 Dage, og
l) Se ovf. 1ste B. S. 568.
2) Om Lagrettens Indretning se »Graagaas«, Logrsttupkitte (Udg. l S. 4—12).
3) Til dette Aar henfvres den i de istandske Annaler, ligesom Are Frode ogsaa
henforer den» til Thorarins Embedstid (950—970).
» Vistnok skulde man af den Omstændighed, at Thorkell Maane omtales som
den, efter hvis Raad fornemmelig Thorkells Forslag vedtoges, ved første Tje-
kast komme paa den Tanke, at han da var Lovsigemandz men deels henforer Are
Frode selv denne Begivenhed til Thorarins Embedstid, og nævner den endog
tidligere end Thord Gelles Foranstaltningz deels have vi allerede forhen seet
Thorkell Maane optræde som en anseet og formaaende Mand (S. 44 Note l).
Endelig maa det bemerkes, at da Thorsteins Fader Hallstein allerede kom til
Jsland som Landnamsmand (fe ovf. 1ste B. S. 524) c. 880, og egtede Osk,
Thorstein rodes Datter, mellem 890 og 900 (se ovf. 1ste B; S. 526, 527)
maa Thorstein Surt vcere fod omtrent ved 895, og bliver derfor næsten vel
gammel til at have foredraget sin Sag til Thinge 970.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
