Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Haakon Jarl.
derved tabte man hvert Aar een Dag. Saaledes gik det paa Jsland· De
inerkede, heder det, at Sommeren mere og mere flyttede sig tilbage mod
Vaaren, og ingen kunde fortælle dem, at Aarsagen dertil var den, at Aaret
havde een Dag mere end der ievnt gik op i hele Uger. Da, fortæller Are
Frede, traf det sig· at Thorstein Surt, en Son af hiin Hallstein, Thorolf
Mostrarskeggs Søn, som var kommen ud til Jsland med Bjorn austrone,
dromte at han var i en talrig Forsamling paa Althinget, og vaagede, me-
dens alle Folk rundt omkring ham sov, men at ban siden sovnede, og de
øvrige vaagnede Hans Drøm forklaredes ansvif Helgesøn, Skalden Ei-
nar Skaaleglams Broder, saaledes at alle vilde tie, naar han talte paa
Lagberget ved Althinget, men at de siden vilde vtre lydeligt Bifald, naar
han havde hort op at tale. Da nu Folk vare komne til Things, foreslog
han, at man hver svvende Sommer skulde lægge en Uge til Aaret, og se
hvorledes det vilde gaa. Og som Usvif havde forudsagt, bleve alle slagne
ved Rigtigheden af dette Forslag, og det blev strax antaget som Lov efter
Thorkell Maanes og andre forstandige Mands Naad. Saaledes indrette-
des den saakaldte Sommer-Anke, der fra den Tid af stedse har været an-
vendt i den islandske Kalender, og hvorved man hvert sovende Aar liodede
paa det aarlige Tab af-en Dag. Tabet as Skuddagene synes man endnu
itke at have forstaaet at berigtige, men det varede nu ikke saa mange·Aar,
inden Christendommen indfortes, og den forbedrede Kalender, som den christ-
ne Geistlighed da medbragte, maa ogsaa have tjent til at bringe den natio-
nale i bedre Orden. Thorkcll Maane, der var en Sonnesvn af Ing-
iilf1), Oens forste Landmmismand, og som udmerkede sig ved sit rene og
dvdige Liv, blev siden Lovsigeniand efter Thorarin Nagabroder (970), og
beklirdte denne Værdighed i ch Aar 2).
Den ældre Generatien af Landnamsmcend og deres Børn var paa
denne Tid efterlnianden uddoet; kun enkelte Eeteraner vare tilbage. Af
dem maa især Egil Skallagrimsfon nævnes. Siden sit sidste Besøg i
Morge, da han havde udfort det farlige F’Crende til Arnvid Jarl i Venne-
1) Hans Fader var den Thorstein Jngu lfssøn, hvilken vi allerede ovensor (lste
B. S. 520 og 563) have omtalt som den, der indrettede Thinget paa Kja-
larnes. Om Thorkell Maane heder det i Landneima (l.10): han var den af
alle hedenske Mænd paa Jsland, som havde den bedste Tro, efter hvad man
har seet Prøver paa. Da han laa paa sit Yderste, lod han sig bære ud i
Solskinnet, og befalede sig den Gud i Hænde, der havde skabt Solen; han
havde og fort et ligesaa reent Liv, som de bedste Christne.
2) Islendingabok, Cap. 4, 5. Ure Frode maatte vide saa meget bedre Besked
om den nys beskrevne Foranstal tning med Hensyn til Tidsregningen, som hans
egen Fosterfader og Farfader Gelle Thorkellsson var en Datters-an af Usvif
Helgesom der havde forklaret Thorstein Surts Drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
