Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egil Skallagrimsson. 163
romte; blandt disse er ogsaa den ovenfor omtalteD Draapa, som han digiede til
LEre for sin Ven Arinbjorn, ved Efterretningen om at han var kommen
tilbage til sit Fædreland og sin Fædrenegaard, I dette Digt er der flere
merkelige Hentydninger til den Tjeneste, Arinbjorn beviste ham, da han i
York var faldeni Erik Blodet-os Vold1). Skalden Einar Skaaleglam
søgte Egils Bekjendtskalq de bleve godeq — ’srknne, oa fornojede sig, heder det,
med at tale sammen om Skaldskab. Sidenefier, da Einar var kommen tilbage
fra sit sidste Ophold hos Haakon Iarl, hvorunder han havde deeltaget i
Jomsvikingeslaget, besøgte han Egil, for at forære ham det Skjold, Iarlrn
Lardølasaga erfare vi, hvad der desuden stemmer med de øvrige chronologiske
Forhold, at Harald Graafeld herskede i Nei-ge, da Olaf Paa før sit Gifter-
maal og kun 18 Aar gammel opholdt sig d«er (se ovenfor S. 40, 4l). Olaf
kan følgelig ej vare bleven gift førend 965 eller 966, altsaa senere end Harald
Graafeld6, end sige Haakon den godes Død, eller ogsaa maa Thorgerd have
varet ugift, da hun afsnakkede sin Fader fra at hungre sig ihjel; dog, da det
heder saa udtrykkeligf at hun blev hentet fra Hjardarholt, kan man heller
ikke vel antage dette. End større Vanskelighed opstaar derved, at Egils Saga
i Cap. 83——88 vidtløftigt omtaler de Stridigheder, Thorstein Egilsson havde
med Tunge-Odd, efter at hans Moder Aasgerd var død og Egil havde over-
ladt ham Gaarden Borg, medens de islaiidjkeAiinaler udtrykkeligt lade Thord
Gelle og Tunge-Odd de 9655 thi i saa Fald maatte hine Stridigheder have
fundet Sted før 965, og Egils Flytning endnu tidligerez Thorgerds Gifter-
- maal, som endnu laa en god Stund forud for denne, vilde saaledes falde i det
mindste før 960. Det er ovenfor (S· 95) viist, at Angivelsen sor Thord Sel-
les Vedkommende maa vare rigtig, hvilket end ydermere sremgaar deraf, at
Eyjulf, Thord Gelles Søn, allerede ved Thorgrim Godes Død 961 optræder
som selvstændig Hovding uden at hans Fader nævnes. Man maa derfor her
gribe til den Udvej at antage, at Tunge-Orm ej døde samme Aar, som Thord
Gelle, men noget senere, og at Annalernes Udsagn med Hensyn til ham er
- urigtigt. Thi Egils Sagas Veretning har fuldkommen Sandsynlighedens
Prag.
l) Se derom ovenfor, 1ste B. S. 728. Det heder fremdeles: «Det Skin, som
udgik fra Eriks Bryn, var ej trygt at se paa, da Kongens ormblanke Pande-
Maane skinnede med skrækkelige Straaler. Dog vovede jeg at bringe Fyrsten
mit Hoved, saaledes at Odins Drik (Kvadet) kom brusende til Enhvers Øre.
Hanlderne i Konge-as Sal fandt ikke den Belønning, jeg fik for Kvadet, ham-
fager, da jeg til Gjengjeld for Odins Mjod fik den ulvgraa Hattefyld (Ho
vedet) as hamz jeg tog imod det, og dermed fulgte mine sortbrynede Øine og
den Mund, hvormed jeg frembar Digtet for Kongens Knrez jeg beholdt mine
Tænder, min Tunge og mine Srem det var dog bedre end Guld. Da stod
hiin tro Ven ved min Side, Ar·inbjørn, paa hvem jeg kundestolez han var
.. den, som ene vovede at frelse mig for Kongens Vrede; han svigtede mig ej i
Kongens Gaard-«. Han roser Arinvjorn for hans TEdelsind og Gavmildhed.
»Jngen«, siger han, «gik haanet eller tomhcend tfra Urinbjorns Huus. Denne
Ædling, der bor i Fjerdene, er grurn mod sit egctGods, han hader Draupnes
Sønner (Guldringene)«.
ig . , jlse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
